Hårde regeringsforhandlinger har stået på siden folketingsvalget – men en kommende ny regering ser nu ud til at nærme sig. Socialdemokratiet fortæller nu, hvornår en ny regering ventes at komme
Det er nu knap to måneder siden, danskerne gik til valg og med stemmerne gav plads til hele 12 partier i Folketinget.
Siden valget den 24. marts har blandt andet Marienborg dannet ramme om lange og til tider seje regeringsforhandlinger.
Møder, sonderinger og politiske udmeldinger er kommet og gået, mens partierne efter tiden er klatret lidt ned fra de høje træer.
Meget indikerer på, at en ny regering kan nærme sig – men fredag på 1. maj kommer Socialdemokratiet med en ny melding.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Fungerende justitsminister Peter Hummelgaard (S) er overbevist om, at den nye regering først kommer om mere end en uge – og har i den forbindelse andet nyt.
Det siger han fredag ved et arrangement for arbejdernes internationale kampdag hos 3F i Kastrup, hvor han drager paralleller til, at hans kone er gået fem dage over tid. Gravide sættes typisk i gang med fødslen senest 14 dage efter terminsdatoen.
– Jeg tør ikke spå om fødslen af en ny regering, men jeg tør godt spå om, at jeg har en ny, lille datter, inden vi har en ny regering, siger han.
– Det er meget tæt på, og jeg tør godt spå om, at vi ikke har en ny regering, inden fødslen bliver sat i gang på hospitalet, siger han.
Han forhandler på vegne af Socialdemokratiet og har derfor indsigt i, hvordan forhandlingerne går.
Socialdemokratiet har ledet forhandlingerne siden folketingsvalget i marts, hvor hverken rød eller blå blok fik flertal, hvilket har gjort forhandlingerne svære, fordi partierne vil skulle indgå kompromisser, hvilket flere har fremhævet.
Der blev valgt 12 partier ind, og kun Socialdemokratiet fik over 12 procent af stemmerne.
Forhandlingerne om at danne regering nærmer sig de længste nogensinde, og med justitsministerens udmelding kan de sætte danmarksrekord.
Den hidtidige rekord er fra 2022, hvor det tog 44 dage, hvilket vil blive overskredet i slutningen af næste uge.
Endnu har partierne ikke siddet i samme lokale, da de fortsat forhandler med Socialdemokratiet enkeltvist.
Regeringspartiet forhandler med SF, De Radikale, Moderaterne om at danne en ny regering med Enhedslisten og Alternativet som støttepartier.
Hummelgaards kommende datter bliver ministerens tredje barn, da han i forvejen har to piger med Sara Vad, som er tidligere særlig rådgiver for fungerende statsminister Mette Frederiksen (S).
/ritzau/
