Flyselskabet bekræfter nu mange danskeres store frygt. Sommerferien kan blive rigtig dyr, hvis man gerne vil ud og rejse.
Hvis man har ventet med at bestille årets sommerferie, så kan det allerede være for sent.
Det kan det i hvert fald være, hvis man ville flyve med SAS.
Flyselskabet har fortalt til TV 2, at de nu også må hæve priserne, ligesom en lang række andre selskaber.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Anko van der Werff, der er topchef i SAS, fortæller til mediet, at det ikke kan være anderledes.
“Priserne på flybrændstof er fordoblet, og det har vi været nødt til at sende videre til forbrugerne,” siger han til TV 2.
Topchefen fortæller, at prisstigningen hænger sammen med krigen i Mellemøsten, som har fået brændstofspriserne til at stige voldsomt.
Mens det vitale oliestræde har været lukket for skibstrafik, har det betydet alvorlige konsekvenser for forsyningen af flybrændstof, og det får SAS til at hæve priserne med omkring ti procent.
Han slår også fast, at man ikke skal frygte, at ferien bliver aflyst, hvis man har købt billet.
