En 28-årig kvinde lå helt bevidstløs på jorden efter at være blevet smadret af en kørende bil. Hun lå på jorden og frygtede for sit liv. Nu fortæller hun om den voldsomme oplevelse.
“Jeg når ikke at se så meget, men mærker lidt panik. Jeg ved ikke, hvilket ben jeg skal stå på, og så rammer bilen mig.”
Hvad der skulle have været en helt normal aften i byen, udviklede sig til en kamp mellem liv og død for en 28-årig kvinde.
Her måtte hun efterfølgende sætte hele sit liv på pause.
Det skriver Ekstra Bladet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Byturen fik store konsekvenser for kvinden, hvis liv ændrede sig for altid.
Ifølge Ekstra Bladet sad kvinden seks uger i kørestol og måtte flytte hjem til sin mor, så hun kunne få hjælp til de daglige opgaver.
Påkørslen skete i efteråret, men kvinden er stadig mærket af oplevelsen, hvor hun stadig kan se frem til operationer og en utryghed, som ikke vil slippe hende.
Chaufføren, der ramte kvinden, er tiltalt for grov vold, hensynsløs kørsel og vanvidskørsel.
Jeg er i chok. Jeg græder
Da kvinden husker tilbage på den aften, hvor hun bliver ramt, husker hun detaljerne.
Til Ekstra Bladet fortæller hun, at hun ligger på jorden i en choktilstand. Hun registrerer, at hun bliver ramt.
“Der er mange omkring mig. Jeg græder. Jeg kan ikke åbne mit ene øje. Men jeg ved bare, at jeg ikke er død,” siger kvinden til mediet.
Hun var overrasket over, at hun overlevede, fortæller hun ifølge mediet under et retsmøde.
Hun blev ramt af en sort elbil, hvor fem mennesker sad indeni.
Adspurgt om, hvordan hun har det i dag, så svarer kvinden, at hun har det okay, men at hun stadig afventer scanning og operation.
Hun kunne ikke høre bilen komme susende, da elbilen var lydløs.
Mand i livsfare
En mand beskriver den samme aften, at den hensynsløse kørsel også var til livsfare for ham.
Han havde ikke drukket alkohol, men ville købe noget amfetamin på sin fødselsdag.
Da han rakte pengene ind ad vinduet, tabte han sin pung, og så kørte bilen, hvor han holdt fast i døren.
Manden blev slæbt afsted henad vejen.
Han fortalte, at hvis han slap, så frygtede han for sit liv.
De unge mænd nægter sig skyldige i sagen.