Realitystjerne fundet i stor blodpøl: Smadret med flaske

Teitur Skoubo er mandag på anklagebænken, hvor han er tiltalt for for vold. Foruden realitystjernen så er to andre også tiltalt i samme sag, hvor realitystjernen endte i en blodpøl.

Netop nu udspiller der sig voldsomme scener i Københavns Byret.

Her er Teitur Skoubo nemlig tiltalt for vold, og i retten afspilles der flere blodige videoer fra hændelsen. Her kunne man se, at reality-stjernen havde store mængder blod i hovedet.

Flere vidner beskriver i retten, at der var blod udover det hele ved gerningsstedet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Teitur Skoubo vinder af ‘Paradise Hotel’ sæson 15. Teitur har medvirket i sæson 8, 9 og nu 10 af ‘For lækker til love’. Foto: Viafree/Viaplay

Det skriver flere medier, der er til stede i retten, herunder Ekstra Bladet.

Anmeldelsen tikkede ind cirka  04:15, hvor tre mænd havde tævet løs på hinanden.

Da politiet dukker op, kan de se, at der er synlige blodspor på den ene mands hænder og trøje.

Foruden blodpølen var der også en smadret glasflaske på gerningsstedet.

Efter episoden er Teitur tiltalt for simpel vold, hvor de to andre er tiltalt for grov vold.

Slået i hovedet med flaske

Mandag er parterne i retten for at kaste lys over, hvad der skete den aften, der endte i et blodbad.

Her beskrives det, hvordan Teitur og en anden tiltalt smadrede løs på hinanden, fordi de havde diskuteret, det kommer ikke nærmere frem, hvad de to kom op og skændes over.

Ifølge den ene tiltalte var han primært uden for konflikten, hvor realitystjernen og den anden tiltalte virkelig farede i flæsket på hinanden.

Videoen viser ikke noget med nogen flaske, men i en anden video hører man, at der bliver reageret på, hvor meget blod der var på gerningsstedet.

Den ene tiltalte fortæller, at det var Teitur, der havde flasken i hånden, og at han måske havde tabt den, hvilket er årsagen til, at den var smadret i blodpølen.

Den anden tiltalte erkender, at han ville provokere Teitur udenfor baren, hvilket var årsagen til, at de to kom op at toppes.

En taxachuffør fortæller i retssagen, at en af de tiltalte slog Teitur med en glasflaske, hvilket ingen af de to tiltalte selv fortalte, da de var i vidnede.

Teitur Skoubo blev fundet i blodpølen af Taxachaufføren, der også havde blod på bilen.

Det forventes, at der falder dom i sagen 12. juni.