Stor advarsel: Europa risikerer at sakke håbløst bagud

Østrigsk tech-pioner frygter, at kontinentet ender som en ‘koloni’ under USA eller Kina i kapløbet om teknologi og AI.

Europa risikerer at blive hægtet helt af i det globale tech-kapløb og i værste fald ende som en slags digital koloni under USA eller Kina.

Det advarer den østrigske tech-pioner Hermann Hauser om.

Ifølge ham er udviklingen særligt bekymrende inden for kunstig intelligens, hvor de to stormagter for alvor har sat sig tungt på både innovationen og markedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

(Illustrationsbillede: Adobe Stock)

Det skriver Ekstra Bladet.

“Den store fare er, at vi ender i en situation, hvor vi i praksis bliver en koloni under USA eller Kina,” siger han.

Et konkret øjeblik fik ifølge Hauser alarmklokkerne til at ringe. For få år siden modtog han et billede fra en amerikansk investor, der illustrerede forskellen.

I USA blev OpenAI lanceret, en teknologi, der siden har ændret verden, mens Europa på samme tid fokuserede på mere begrænsede initiativer, som et plastiklåg, der bliver siddende på flasken.

Siden er kløften kun vokset.

Store tech-selskaber og investeringer samler sig i stigende grad i USA og Kina, mens Europa kæmper for at følge med.

Senest har chipgiganten Nvidia nået en historisk høj markedsværdi på omkring 5000 milliarder dollar. Et symbol på, hvor værdiskabelsen i tech-sektoren i øjeblikket finder sted.

Advarslen peger på en fremtid, hvor Europa risikerer at miste både teknologisk selvstændighed og økonomisk styrke, hvis ikke udviklingen vendes.

Se også
Tech-giganter i kæmpe brøler: Så nemt kan du gøres nøgen