I en politisk podcast går det gamle Venstre-koryfæ Bertel Haarder hårdt til Mette Frederiksen og kan fuldt og fast forstå nuværende Venstre-formand Troels Lund Poulsens frustration med hende.
Bertel Haarder, som har været en stor kanon i partiet Venstre, giver nogle hårde ord med på vejen til fungerende statsminister Mette Frederiksen.
Det gør han i den politiske podcast med Joachim B. Olsen Borgerlig Tabloid, skriver B.T.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Bertel Haarder får blandt andet sagt i podcasten:
“Jeg havde jo stor respekt for hende. Jeg synes, hun har gjort meget godt, og så ødelægger hun det hele for at få et par ekstra stemmer,” siger han. Han uddyber samtidig, at han har mistet respekten for hende under valgkampen.
Bertel Haarder refererer her til, at han mener det var værste valggrundlag, som valget blev udskrevet på.
Han peger for eksempel på formueskatten, 14 elever i de små klasser og Mette Frederiksens udtalelser om drikkevandet i Danmark.
I forbindelse med sidstnævnte mener Bertel Haarder, at Mette Frederiksen på en urimelige måde fik udstillet Troels Lund Poulsen som en, der ikke vil have rent drikkevand.
“Mage til elendig valgudskrivelse og mage til elendigt valgrundlag, har jeg aldrig set,” siger Bertel Haarder.
Skal stadig gå i regering sammen
Men han er stadigvæk af de overbevisning, at Troels Lund Poulsen og Venstre skal gå i regering med Mette Frederiksen.
Bertel Haarder mener nemlig, at Venstre ikke er et surmuleparti. Det er et forhandlingsparti, og det handler derfor om at bruge sine mandater og få mest muligt ud af dem.
Det er på trods af, at Troels Lund Poulsen og Venstre fik det dårligste valgresultat i partiets historie, på 10,1 procent, og at det var efter tre år i SVM-regering med Mette Frederiksen for bordenden.
Men den frustration, som Troels Lund Poulsen føler mod Mette Frederiksen, den kan Bertel Haarder sagtens forstå.
Så Venstre-formaden skal også få meget for at indgå i endnu et regeringssamarbejde med Mette Frederiksen, påpeger Bertel Haarder.