Give: Brand i hæk

Brandvæsnet måtte søndag middag rykke ud til en adresse, efter en melding om bygningsbrand. Dog viste der sig at være tale om en noget anden form for brand.

Søndag klokken 12.10 tikkede der en melding ind om en bygningsbrand i en villa eller et rækkehus ved brandvæsnet.

Ifølge Presse-fotos.dk’s udsendte, der var til stede ved Troldeparken i Give, var meldingen dog ikke helt korrekt.

“Det ligner, at der er blevet brændt ukrudt, der så har fået fat i hækken,” forklarede den udsendte ved middagstid.

Brandvæsnet havde rekvireret et par større udrykningskøretøjer til opgaven, hvor man udrullede en brandslange og fik slukket branden i hækken.