Drama i Thailand: Dansker politianmeldt for fyrværkeriangreb mod familie

En lille danskerkoloni i Thailand oplever lige nu stort drama, hvor en dansker har angrebet en anden dansker med fyrværkeri imens han sad med sin familie.

Thailand er et sted, som mange danskere kender særdeles godt.

Det er idyl, sol og strand. Nogle danskere er endda blevet så glade for landet, at de søger permanent bopæl i landet.

Her samler nogle sig i danskerkolonier, men nu er der altså drama i det lille lokalsamfund af danskere.

Det skriver Ekstra Bladet, som har snakket med parterne i sagen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Illustrationsbillede.

En bitter strid mellem de to danskere Kent Hedemann og Kenn Holm har udviklet sig yderst dramatisk.

Førstnævnte mener, at han er blevet svindlet af Kenn Holm og selskabet Thani Beach Ltd. i retten i en sag, hvor han kræver sine penge retur for det hus, han troede han havde købt.

Fejden har nu udviklet sig yderst voldsomt.

Angrebet på restaurant

En januardag, da Kent Hedemann og hans familie sidder på en restaurant, udviklede det sig yderst dramatisk.

Omkring klokken 20 tænder en mand på den anden side af vejen et kanonslag, som bliver smidt direkte for fødderne af Kent Hedemann og familien, inden det går af.

Ifølge mediet fik alle på restauranten et kæmpechok. Episoden er meldt til politiet, og Kenn Holm erkender også, at det var ham, der kastede det.

Alligevel mener han ikke, at han havde onde hensigter med det.

Han forklarer, at det formodede angreb slet ikke har noget med Kent Hedemann at gøre.

“Jeg kaster ikke direkte over, hvor han sidder. Jeg kaster ved siden af, hvor han sidder. Og grunden til, at jeg smider den over ved siden af, er, at jeg vil ikke smide den lige der, hvor vi står, hvis der skulle komme et barn ud.,” siger han i et bizart forsvar til mediet.

Desuden mener Kenn Holm ikke, at der er tale om et kanonslag, selvom Ekstra Bladet har set en video af episoden.

Han mener, at der er tale om knaldperler. Han afviser også, at der skulle være indgivet en politianmeldelse, selvom mediet har set dokumentation for en politianmeldelse.