Politikeren fra Moderaterne tilsluttede sig en yderst kontroversiel teori om, at skudattentatet mod Donald Trump skulle være iscenesat.
Det var yderst dramatiske scener, da skuddene fløj om ørørne på Donald Trump til et vælgermøde.
Videoer fra hændelsen viser, at Donald Trump bliver ramt i øret, og gerningsmanden blev dræbt.
Øjeblikket er en af de mere ikoniske scener fra amerikansk politik i nyere tid, da Donald Trump rejser sig med en knyttet næve efter at være blevet ramt af skud.
Men en af politikerne fra Moderaterne er ikke så sikker på, at der rent faktisk var tale om et egentligt attentat.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Et opslag på det sociale medie X skriver nemlig, at det nu er tyve måneder siden, at Trump iscenesatte attentatet, hvilket Stine Bosse fra Moderaterne tilsyneladende er enig i.
Under opslaget har hun blot skrevet “ja”.
Eget parti tager afstand
Der er ikke nogen offentlige beviser, som peger på, at det skulle være et iscenesat attentat.
Kort efter, at Donald Trump blev ramt af skud, gik Stine Bosses formand, Lars Løkke Rasmussen, selv til tasterne, for at fordømme angrebet
“Et angreb på en præsidentkandidat er et angreb på selve demokratiet. Jeg ønsker Trump en hurtig bedring, og mine tanker går til alle berørte af angrebet,” skrev han på X.
Lars Løkke Rasmussen har ikke givet nogen kommentar i denne sag.
DR har snakket med Kristoffer Storm, der sammen med Stine Bosse sidder i Europa-Parlamentet. Han tager skarp afstand til hendes påstand.
“Jeg har ikke hørt nogle officielle kilder – heller ikke blandt Trumps politiske modstandere i Demokraterne – som mener, at det attentat var iscenesat.”
“Man skal virkelig passe på med at komme med den slags konspirationer, når der er tale om en allieret – og ovenikøbet en allieret, som vi i øjeblikket krydser klinger med omkring Grønland,” siger Kristoffer Storm til mediet.
DR har forsøgt at få et interview med Stine Bosse angående hendes kommentar på X. Her svarer hun i en sms, at hun ikke har evidens for, at attentatet på Trump var iscenesat.
Bosse mener dog stadig, at attentatet er blevet brugt offensivt i præsidentens kampagne efterfølgende, hvilket hun finder usmageligt.