Forsvarede 17-årig drabsmand: Nu reagerer Mette Grith Stage på sviner

Familien til en 13-årig pige, som blev dræbt af sin dengang 17-årig ekskæreste, gik amok i retten efter dommen blev afsagt. Presse-fotos.dk har snakket med forsvarsadvokaten, som blev svinet til i retten og på Facebook.

Det blev banket i bordet og råbt, da dommen faldt i den tragiske sag.

En 17-årig havde voldtaget og brutalt dræbt sin 13-årige ekskæreste. I byretten fik han 12 års fængsel, hvilket blev stadfæstet i landsretten.

Efterfølgende har moren til den dræbte pige gået til tasterne og svinet drabsmanden, Elias Mahamed Isaaq Shegow, men også hans advokat, den profilerede forsvarsadvokat Mette Grith Stage.

Presse-fotos.dk har snakket med den advokaten, som reagerer på angrebet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Den nu 20-årige Elias blev ikke idømt forvaring, som familien til den dræbte pige ønskede.

‘Må du rådne op i helvede Elias og tag din forsvarsadvokat med, I er det perfekte makkerpar,’ skriver moren til den dræbte pige, Malene Sveistrup. på Facebook.

Presse-fotos.dk har spurgt den profilerede forsvarsadvokat, hvordan hun forholder sig til de hårde ord fra familien. Både på Facebook, men også i retten.

Forfærdelig sag

Mette Grith Stage forstår godt, at sagen vækker store følelser hos familien, men hun synes heller ikke, og selvom hun er blevet svinet til før, så rammer det stadig.

“Det er selvfølgelig ubehageligt. Det er ikke rart, når folk tilkendegiver deres had til en, for jeg passer jo bare mit arbejde,” siger hun til Presse-fotos.dk.

Forsvarsadvokaten forstår også godt, hvorfor familien reagerer, som de gør.

“Jeg synes også, at det er ganske forfærdeligt, det som er sket med datteren. Familien har min dybeste sympati. Jeg forstår godt, at moren synes jeg er afskyelig. Jeg kan godt forstå det,” fortæller forsvarsadvokaten ærligt.

Mette Grith Stage slår dog også fast, at det ikke er hende, som afgør de her sager. Det er domstolene, og at hun blot passer sit job, når hun træder frem i retssagen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Mette Grith Stage har haft flere af landets største sager som forsvarsadvokat. Foto: Stage Advokatfirma.

Rammer hårdere denne gang

Det er ikke første gang, at Mette Grith Stage har skullet lægge øre til had efterfulgt af en retssag.

Det sker af og til, at folk skriver hadfulde beskeder eller mails.

“Jeg har forståelse for, at folk som her, står i en presset situation, og siger eller skriver ting. Men jeg har svært ved at acceptere, at folk skriver grimme ting til mig, som ikke har en relation til mig.”

Hun slår også fast, at det har været mere voldsom ved denne retssag, fordi familien reagerede så voldsomt i retten, da dommen blev afsagt. Normalt kommer de vrede beskeder kun online.

Ifølge advokaten så er det hårdt menneskeligt, når hun skal passe sit job og varetage sine klienters interesser.