Rusland truer Danmark med angreb: ‘Sov godt’

Udenrigsministeriet i Rusland deler nu et uhyggeligt billede af en liste, hvor Danmark fremgår. Rusland mener, at Danmark kan være et potentielt mål for angreb.

Politikerne har haft travlt med at fortælle danskerne, at krigen i Ukraine rykker tættere og tættere på.

Flere gange har Rusland også sagt, at de lande, der hjælper Ukraine kan være legitime mål for landet.

Nu nævnes Danmark konkret på en liste over potentielle mål.

Det skriver et russiske udenrigsministerium har offentliggjort en udtalelse på Telegram.

Rusland rasler med sablen overfor flere europæiske lande.

På tjenesten omtales i alt 21 europæiske virksomheder, der leverer våben til Ukraine. Og det er den øgede indsats og indblanding i Ruslands krig mod Ukraine, der vækker vrede.

På listen dukker selskabet Sky-watch frem, som har hjemme i Støvring i Nordjylland, nemlig frem.

Selskabet skulle altså angiveligt levere droner til fronten i Ukraine, hvilket betyder, at Danmark kan blive et legitimt mål for Rusland.

‘Disse handlinger fra europæiske ledere risikerer at trække deres lande ind i krig med Rusland,’ skriver Ruslands udenrigsministerium i opslaget.

Sov godt

Putins højre hånd og viceformand for Ruslands sikkerhedsråd, Dmitrij Medvedev, har også reageret på den øgede indblanding i krigen.

Her nævner han, at de lande, der støtter Ukraine, inklusiv Danmark, står på en liste over potentielle mål.

‘​​Listen over europæiske faciliteter, der producerer droner og andet udstyr, er en liste over potentielle mål for de russiske væbnede styrker,’ skriver Medvedev i et opslag, inden han fortsætter.

‘Hvornår angreb bliver en realitet, afhænger af, hvad der sker derefter. Sov godt, europæiske partnere!’ tilføjer han i opslaget.

Dermed kommer der altså en direkte trussel mod flere lande, herunder Danmark, som kan drages ind i Ruslands krig.