Elvira Pitzners vilde overskud: Så meget tjener hun

Tv-influenceren hiver en god hyre ud til sig selv fra sine firmaer, det fremgår af flere regnskaber.

Hvis man troede, at influenceren manglede penge, så kan man godt tro om igen.

Grundet flotte regnskaber i hendes firmaer, scorer hun nemlig en pæn skilling i egen lomme.

Det skriver SE & HØR, der har gennemgået hendes selskabers regnskaber, der viser, at hun også hiver en god portion penge ud til sig selv.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Foto: Instagram/ Elvira Pitzner

Braveheart 2020 ApS har en bruttofortjeneste på knap 1,6 millioner, mens overskuddet før skat lyder på næsten 800.000 kroner.

Overskuddet kunne også have været nærmest fordoblet i selskabet, der kun har to ansatte.

Af renskabet fremgår det, at selskabets største post er lønninger, som lyder på 732.009 kroner.

I Elvira Pitzners andet firma vælter det også ud med penge til influenceren. Her har Pitzner Holding ApS nemlig udbetalt udbytte på knap to millioner kroner.

Egenkapitalen i selskabet lå på tre millioner, så influenceren har altså hevet en pæn sjat ud af firmaet.