En familietragedie af ufattelige proportion, hvor en far er gået amok med et skydevåben og har dræbt flere af hans egne børn.
Ofrene var kun mellem 1 og 12 år. Politiet havde tidligere oplyst, at ofrene var mellem 1 og 14 år, skriver AP.
To kvinder, herunder børnenes mor, blev også skudt i masseskyderiet, der foregik på tværs af tre hjem i Shreveport tidligt søndag morgen lokal tid. De er begge i kritisk tilstand, oplyser politiet ifølge CNN.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er det dødeligste masseskyderi i USA siden januar 2024, skriver det amerikanske medie.
Manden, der søndag skød og dræbte otte børn i Shreveport i den amerikanske delstat Louisiana, var far til syv af børnene.
Det oplyser Chris Bordelon, talsperson for det lokale politi, ifølge det amerikanske nyhedsbureau Associated Press (AP).
Kæmpe chock for lokalsmfundet
Politiet arbejder fortsat på at klarlægge motivet bag drabene, som har rystet byen i det sydlige USA. Politiets indledende undersøgelser peger på, at sagen har baggrund i en konflikt i familien.
Gerningsmanden blev efterfølgende skudt og dræbt af politiet. Han havde kapret en bil, som politiet skød mod under en biljagt.
“Det ryster hele byen. Det påvirker os alle, siger Shreveports borgmester,” Tom Arceneaux, ifølge CNN.
Han kalder scenerne på gerningsstedet for rædselsfulde.
Formanden for Repræsentanternes Hus i USA, Mike Johnson, der er fra Shreveport, kalder på det sociale medie X skyderiet for en ‘hjerteskærende tragedie’.
Også Louisianas guvernør, Jeff Landry, er dybt berørt over masseskyderiet, skriver han på X.
Der har været mindst 114 masseskyderier i USA i år, skriver CNN på baggrund af data fra organisationen Gun Violence Archive.
Organisationen definerer et masseskyderi som en hændelse, hvor fire eller flere personer bliver skudt, eksklusive gerningsmanden.
Byen Shreveport ligger i det nordvestlige Louisiana tæt på grænsen til Texas. Shreveport er delstatens tredjestørste by.