“Koranloven var et øksehug ned igennem vores ytringsfrihed,” lyder det blandt andet fra Inger Støjberg.
Inger Støjberg vil rive den omstridte koranlov op med rode. En lov, der blev født i international krise – og som nu igen truer med at skabe splittelse, både ude i verden og hjemme i Folketinget.
For tre år siden stod Danmark midt i en diplomatisk storm.
Koranafbrændinger i Skandinavien sendte chokbølger gennem den muslimske verden, og organisationer som Organisationen for Islamisk Samarbejde rettede hård kritik mod Danmark.
Regeringen, med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne i spidsen, reagerede ved at indføre koranloven. En lov, der gjorde det strafbart at afbrænde eller skænde religiøse skrifter.
Det skriver Danmarks Radio.
Et knæfald
Men for Støjberg var det ikke en løsning. Det var et knæfald.
“Det her handler på ingen måder om Rasmus Paludan. Det handler om noget, der er meget principielt, nemlig den ytringsfrihed, som generationer før os har kæmpet for, og som vi alle sammen har værnet om. Lige indtil at SVM-regeringen bøjede sig for mullaherne i Mellemøsten, siger Inger Støjberg til mediet.
Og timingen er ikke tilfældig. Efter valget er styrkeforholdet i Folketinget ændret. De partier, der oprindeligt stemte imod loven, har nu flertal. På papiret burde vejen til den afskaffelse, Som Inger Støjberg eftersøger, være banet.
“Koranloven var et øksehug ned igennem vores ytringsfrihed. Det var så sørgeligt, vemodigt og skammeligt den dag, den daværende regering indførte koranloven. Så den skal bare ophæves, siger Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, som nu vil fremsætte forslag Folketinget.
Men politik er sjældent så enkel.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Hos Socialistisk Folkeparti er svaret både ja og nej. Partiet var imod loven – men vil ikke afskaffe den.
Retsordfører Karina Lorentzen advarer om, at en aktiv ophævelse kan blive gnisten til en ny international krise.
Det er noget andet selv at udløse det, lyder det – med en klar reference til Muhammed-krisen, som stadig sidder dybt i den politiske bevidsthed.
Med det menes, at hvis den danske stat afskaffer koranloven nu, så kan det potentilet udløse en større international krise. hvor Danmark er i centrum, mener Karina Lorentzen.
Også blandt tidligere borgerlige allierede er der blevet stille. Det Konservative Folkeparti, der engang tordnede mod loven, holder nu lav profil. Ingen klare meldinger. Ingen åbne fronter.
Opbakning på venstrefløjen
Til gengæld finder Støjberg opbakning fra uventet kant. Hos venstrefløjnen.
Navligt Enhedslisten, hvor Rosa Lund har kaldt loven for ‘makværk’ og peger på, at den hverken har stoppet hetz eller skabt reel tryghed. Og hos Alternativet mener Torsten Gejl, at frygten for nye internationale konflikter er overdrevet.
Midt i det hele står en lov, der kun har ført til få domme – blandt andet mod Rasmus Paludan – men som til gengæld har sat dybe spor i den politiske debat.
For det handler ikke længere kun om, hvorvidt man må brænde en bog.
Det handler om, hvor grænsen går.