Folketingsmedlemmet har allerede været omgæret af skandaler, og nu kan en ny en ad slagsen vise sig.
Det er knap fire uger siden, at folketingspolitikerne kunne poppe champagneflaskerne op og fejre, at de endelig var valgt ind.
Men de første uger har ikke været en dans på roser fra alle.
Flere partier og politikere har været ramt af skandalesager, og nu ser det ud til, at en ny choksag kan ryste folketinget.
Ifølge mediet Finans, så kan en af de nyvalgte politikere nemlig være på vej mod en personlig konkurs.
(Artiklen fortsættter efter billedet)

For politikeren har angiveligt misbrugt pengene i sit skandaliserede selskab Krokodille ApS, som har finansieret løsgængeren Jacob Harris’ luksusliv.
Ifølge mediet er der et krav i konkursboet på hele 3,2 millioner kroner i selskabet.
Kravet er endnu ikke blevet betalt, og det kan ende i en personlig konkurs skriver mediet.
Det vil konkret betyde, at det tidligere medlem af Borgernes Parti mister retten over sin personlige formue.
Det gælder blandt andet hans eget hus i Hedehusene. Virksomheden gik konkurs i november.
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra den skandaliserede politiker, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Han henviser i stedet til et opslag på Facebook, som ikke besvarer mediets spørgsmål.
Kylet ud
Det er ikke første gang, siden han blev valgt ind for Borgernes Parti, at Jacob Harris oplever at være involveret i en skandale.
Han er den hurtigste politiker i historien til at blive løsgænger, da han få dage efter valget blev kylet ud af Borgernes Parti, fordi han havde forbrudt sig mod partiets tro- og love-erklæring, som han havde underskrevet som kandidat.
Jacob Harris havde givet urigtige eller mangelfulde oplysninger og handlet i strid med partiets værdier, lød det.
Nu er han løsgænger sammen med sin tidligere partifælle Emilie Schytte og Cecilie Liv Hansen, der blev ekskluderet fra Liberal Alliance.