Man skulle ellers tro, at den amerikanske præsident havde andre og mere vigtige ting at bekymre sig, men den nye balsals tilføjelse til Det Hvide Hus, har stadig høj prioritet for Donald Trump.
USA’s præsident Donald Trump har fået lov til midlertidigt at fortsætte opførelsen af en stærkt omdiskuteret balsal ved Det Hvide Hus.
Det skriver DR.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Balsalen, som skal bygges i forlængelse af præsidentboligen, ventes at koste omkring 400 millioner dollar, hvilket svarer til over 2,5 milliarder kroner.
Projektet har vakt stor kritik, blandt andet fordi østfløjen er blevet revet ned for at gøre plads til byggeriet.
Organisationen The National Trust for Historic Preservation har derfor sagsøgt Trump og flere myndigheder, da de mener, at en historisk vigtig del af bygningen er blevet fjernet.
Tidligere har en distriktsdommer vurderet, at byggeriet kunne være ulovligt uden godkendelse fra Kongressen.
Den nye afgørelse er dog kun midlertidig. Den 5. juni skal retten tage stilling til sagen igen, når argumenter for og imod projektet bliver fremlagt.