En politibil har fredag aften været involveret i en færdselsulykke, hvor flere er kommet til skade. Presse-fotos.dks mand på stedet kunne også fortælle, at det så særdeles alvorligt ud.
“Det ser voldsomt ud – der er mindst ti udrykningskøretøjer herude. Patruljevognen er helt krøllet sammen i fronten.”
Sådan lød den uhyggelige melding fra Presse-fotos.dks mand på stedet.
Og det var også ganske alvorligt. Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Anette Ostenfeldt tidligt natten til lørdag.
Udover politibilen var også en anden bil involveret i ulykken.
Tre personer befandt sig i politibilen og to personer i den anden bil, da ulykken skete, fortæller vagtchefen.
(Artiklen forsætter efter billedet)

Fire af dem er blevet bragt til hospitalet, hvor de bliver undersøgt.
Ifølge Presse-fotos.dks mand på stedet skete ulykken, fordi en politibil med udrykning smadrede ind i en lille rød bil.
Ulykken er sket i krydset mellem Frederikssundvej og Hulgårdsvej. Politiet modtog en anmeldelse om ulykken fra den involverede patrulje klokken 21.59.
Politiet har ifølge Ritzau ikke kunne bekræfte, at der skulel være tale om et udrykningskøretøj der kørte sammen med en anden bil.
