Brutal likvidering i parkeringskælder: Dansker anholdt i udlandet

En 28-årig mand, der er mistænkt for at have en rolle i drabet på en 25-årig i marts 2024, er blevet anholdt i Tyrkiet efter to år på flugt.

En chokerende hændelse udspillede sig i en parkeringskælder på Frederiksberg , da to mænd for to år siden gik op til en 25-årig ved en bil.

Her trak de en pistol og skød koldblodigt den 25-årig i ryggen og i hovedet.

Den afdøde blev først fundet dagen efter, og siden da er en 26-årig congolesisk statsborger blevet dømt for drabet, mens en 27-årig jamaicansk statsborger blev dømt for at skaffe gerningsvåbnet af vejen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses den 28-årig dansker anholdt af tyrkisk politi. Foto: Tyrkisk Politi

Men politiet mistænkte en tredje for at tage del i det brutale drab. Og efter to års efterforskning er det lykkes at anholde den nu 28-årige mistænkte dansker i Tyrkiet.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

‘Efter længere tids efterforskning og en koordineret indsats mellem Københavns Politi, National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og tyrkiske myndigheder blev en 28-årig mandlig dansk statsborger lørdag den 11. april anholdt i en lejlighed i den tyrkiske by Alanya’.

Danskeren er blevet sigtet for drabet på Frederiksberg efter straffelovens paragraf 237 og bliver torsdag omkring klokken 09.45 fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg, lyder det.

Vicepolitiinspektør René Gaardsvig, der er leder af Københavns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet glæder sig over indsatsen.

”Den 28-årige har længe været mistænkt for at have haft en rolle i planlægningen af drabet. Derfor er jeg godt tilfreds med, at han nu er anholdt, da det bringer os endnu et skridt tættere på at få gerningsmændene stillet til regnskab for deres handlinger,” siger han.

Den 28-årig mistænkte flygtede fra gerningsstedet i marts 2024 og blev efterfølgende internationalt efterlyst.

De to dømte, der allerede er dømte i forbindelse med drabet, blev dømt til henholdsvis 15 års fængsel og tre års fængsel for at have udført drabet og for at have skaffet gerningsvåbnet af vejen. Begge, der ikke er danske statsborgere, blev dømt til udvisning af Danmark.

Opdatering:

Københavns Politis Anklagere skriver torsdag formiddag på X, at den 28-årige mand er blevet varetægtsfængslet i 14 dage indtil den 30. april efter grundlovsforhøret.

Se også
Dramatiske scener: Styrker vrimler til københavnsk Michelin-restaurant
Se også
26-årig dræber mand i parkeringskælder
Se også
Ung mand dræbt af skud i hovedet
Politiet var talstærkt til stede ved parkeringskælderen. (Arkivfoto)