Ni ud af ti numre på Koda-hitlisten har særligt én ting tilfælles. Det tegner et tydeligt billede af danskernes lyttevaner.
Traditionen tro har musikrettighedsorganisationen Koda udgivet deres årlige hitlister over de mest indtjenende danske musiknumre i ind- og udland i det forgangne år.
Hitlisterne samler tal fra blandt andet radiostationer, streamingtjenester og live-optrædener.
I Kodas pressemeddelelse, hvor de to top 10-lister præsenteres, peger organisationen på en særlig tendens, som gennemsyrer listen over de mest indtjenende numre herhjemme.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Dansk musikhåndværk i særklasse’
Blandt de 10 numre på den danske Koda-hitliste findes der blot en enkelt sang, der ikke har en dansksproget tekst.
Det er Jonah Blacksmiths ’Up’, der indtager en fjerdeplads.
De resterende ni numre er skrevet på dansk.
Ifølge Koda kan den store dansksprogede tendens skyldes den nuværende verdenssituation.
Vi lever som bekendt i en tid, hvor diverse geopolitiske situationer har resulteret i stor usikkerhed. Og tallene peger på, at vi i denne tid har samlet os om musik, der er helt igennem dansk – også i sprog.
”Årets Koda-hitliste vidner om dansk musikhåndværk i særklasse og nogle danske sangskrivere, der med stærke melodier og ærlige tekster formår at tale direkte til danskernes hjerter. Samtidig er det interessant, at i en urolig tid som den vi lever i, er det musik med danske tekster og lyrik om de nære relationer, der dominerer hitlisten. Musik og tekst har en helt særlig evne til at skabe fællesskab og give os noget at samles om. Stort tillykke til alle sangskrivere på årets liste,” siger Gorm Arildsen, administrerende direktør i Koda, i en pressemeddelelse.
Popgruppe får stor genrejsning efter turbulent periode
En anden historie, der springer ud af Koda-hitlisten, skal findes i årets førsteplads.
Den indtages nemlig af popgruppen Blæst, der har gennemgået en turbulent tid i de seneste år.
De fik deres store gennembrud tilbage i 2022 med nummeret ’Juice’. Hittet skyllede ind over landet og katapulterede gruppen til stjernestatus på kort tid.
Det hele virkede dog til at gå lidt for hurtigt for de fire medlemmer. Senere samme år måtte de nemlig aflyse første del af deres store efterårsturné. Efterfølgende blev resten af turnéen ligeledes skrinlagt.
Årsagen var stress.
Blæst kom dog stærkt igen og spillede i de kommende år en række store, udsolgte koncerter. I 2023 – året efter deres rekordslående koncert under Roskilde Festivals åbningsdage – fik gruppen æren af at åbne den ikoniske Orange Scene.
Året efter blev der igen stukket en kæp i hjulet for Blæsts voldsomme momentum, da forsanger Fernanda Rosa meldte sin afsked med gruppen – få dage inden udgivelsen af debutalbummet ’Dine venner’.
Spørgsmålene til gruppens fremtid stod i kø. Kunne de overhovedet fortsætte uden stemmen, der var blevet synonym med Blæsts lyd?
I marts sidste år delte gruppen imidlertid nyheden om, at Sarah Sophie Malmros tiltrådte i rollen som forsanger.
Det var en ny begyndelse for Blæst, der skulle finde frem til en ny identitet med en ny stemme i front.
Nu, lidt over et år senere, står gruppen med hæderen som indehaveren af sidste års mest indtjenende danske nummer.
Den lidt bittersøde asterisk ved sejren er dog, at nummeret ’Elsker dig så meget’ stammer fra debutalbummet og dermed har Fernanda Rosas vokal i front.
Uanset hvad, tyder meget dog på, at navnet ’Blæst’ fortsat er i danskernes tanker. Og det tyder godt for gruppens fremtid.
Koda Hitlisten 2025 Danmark
1. Elsker dig så meget
Blæst
Komponist/Sangskriver/Forlag
Ole Bjørn Heiring Albertsen/Daniel Scheffmann/Andreas Dyre Odbjerg/Valentin Roger Buchwald Pedersen/Lauge Kjærulf Andersen/Anders Bondo Nielsen/Fernanda Brygmann Salomon
2. Du ligner din mor
Benjamin Hav, Lukas Graham
Komponist/Sangskriver/Forlag
Emil Sebastian Albæk-Falk/Mads Benjamin Hav/
Universal Music Publishing
3. Det modsatte
Mumle
Komponist/Sangskriver/Forlag
Julia Kathrine Hansen/Frederik Skjærbæk Carstens
Big Cat Publishing
4. Up
Jonah Blacksmith
Komponist/Sangskriver/Forlag
Frederik Tao Nordsø Schjoldan/Fridolin Nordsø Schjoldan/Jon Bisgaard Kjeldsen/Simon Alstrup/Thomas Alstrup
Jonah Blacksmith Forlag
5. Tænker ik på andre
Suspekt, URO
Komponist/Sangskriver/Forlag
Rune L Rask/Andreas Lund/Andreas Bai Duelund/Emil Simonsen/Jeppe Kronback
6. Godthåbsvej
URO
Komponist/Sangskriver/Forlag
Jeppe Kronback/Oliver Cilwik Andersen
Official Music
7. Fortæl mig hvis du vil noget andet
Malte Ebert
Komponist/Sangskriver/Forlag
Emil Sebastian Albæk-Falk/Malte Fynboe Mannicke Ebert
8. Jeg Ka’ Rigtig Godt Li’ Dig
Ida Laurberg, Andreas Odbjerg
Komponist/Sangskriver/Forlag
Mads W Møller/Thor Nørgaard/Daniel Thorup/Andreas Dyre Odbjerg/Ida Engelgaard Laurberg/Mads Julius Dyrst
Glass Music Publishing
9. Smelter under månen
APHACA
Komponist/Sangskriver/Forlag
Bertil Engberg Nielsen/Rumle Kærså/Bertram Ask Plauborg Rasmussen/Noah Elias Rasmussen/Adnan Zukanovic/August Møller Fogh
10. Hvor solen ik’ skinner
Mumle, Svea S
Komponist/Sangskriver/Forlag
Julia Kathrine Hansen/Frederik Skjærbæk Carstens/Svea Stegmann
Big Cat Publishing/AVLSKARL Publishing
Koda Hitlisten 2025 Udland
1. Barbie Girl
Aqua
Komponist/Sangskriver/Forlag
Claus Norreen/Søren Rasted/Lene Crawford Nystrøm/René Dif/Johnny Mosegaard Pedersen/Karsten Rene Dahlgaard
Warner Chappell Music/Universal Music Publishing
2. Barbie World
Aqua, Ice Spice, Nicki Minaj
Komponist/Sangskriver/Forlag
Karsten Rene Dahlgaard /Claus Norreen/René Dif/Søren Rasted/Lene Crawford Nystrøm/Johnny Mosegaard Pedersen/Onika Tanya Maraj/Ephrem Louis Jr Lopez/Isis Naija Gaston
Warner Chappell Music/Universal Music Publishing /Ken & Barbie Music
3. Cynical
twocolors, Safri Duo, Chris De Sarandy
Komponist/Sangskriver/Forlag
Uffe Savery/Morten Friis/Michael Parsberg/Emil Reinke/Pierre-Angelo Papaccio/Christopher Peter De Sarandy
Kobalt/Sony Music Publishing/Re-Flex
4. 7 Years
Lukas Graham
Komponist/Sangskriver/Forlag
Morten Ristorp Jensen/Stefan Forrest/Lukas Forchhammer/Morten Pilegaard Jespersen/David James Labrel/Christopher Steven Brown
Warner Chappell Music
5. Move Your Feet
Junior Senior
Komponist/Sangskriver/Forlag
Jesper Mortensen
Crunchy Tunes
6. Super Shy
NewJeans
Komponist/Sangskriver/Forlag
Erika De Casier E Ramos Lizardo/Kristine Bogan/Kim Dong Hyun/Frank Scoca/Kim Hyunji/Danielle Marsh
Sony Music Publishing/ HYBE/ Concord Music Publishing
7. I’ll Be There
Robin Schulz, Rita Ora, Tiago PZK
Juergen Dohr/Alida Garpestad Peck/Erik Smaaland/Guido Kramer/Tobias Sjøgren Frederiksen/Mikkel Kauczki Cox/Tiago Uriel Pacheco Lezcano/Stefan Dabruck/Dennis Bierbrodt/Rita Sahatchio Ora/Daniel Deimann
Kobalt Music Publishing/Sony Music Publishing/Rosz Music / BMG
8. Bitch, Don’t Kill My Vibe
Kendrick Lamar
Liv Lykke Schmidt/Ronni Friis Vindahl/Robin Hannibal Mølsted Braun/Kendrick Lamar
Sony Music Publishing /Edition MfD Publishing/Warner Chappell
9. Superstar
Jamelia
Komponist/Sangskriver/Forlag
Remee Jackman/Joseph Belmaati/Mich Hansen
Universal Music Publishing/Joe Belmaati Publishing/Concord
10. Played Alive
Safri Duo
Uffe Savery/Morten Friis/Michael Parsberg
Sony Music Publishing/Re-Flex
