En vrimmel af politi med maskingeværer er onsdag til stede på station i København, efter at der er kommet meldinger om en mand med en pistol.
Politiet runderer med flere patruljebiler i området, mens tungtbevæbnede politibetjente står på flere hjørner og holder udkig.
Hundepatruljer er også på stedet, og en drone er i luften, mens betjente leder i rabatten til vejen efter noget.
Det fortæller Presse-fotos.dks journalist, der tilstede.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Indledningsvist var det ukendt for journalisten, hvad det store politiopbud handlede om på Ryparken Station på Østerbro.
Men nu melder politiet ud om den storstillede aktion.
Københavns Politi er nemlig rykkede på flere anmeldelser om, at der skulle være en mand med en pistol omkring Lyngbyvej.
‘Vi er derfor til stede i området med flere patruljer og har foretaget en anholdelse af en person,’ lyder det i en pressemeddelelse.
Politikredsen kommer ikke med mere information omkring situationen eller den anholdte.
Ifølge Presse-fotos.dks udsendte har politiet også forladt stedet igen omkring middag.
Politiet skriver dog, at borgere godt må kontakte dem på 114, hvis man har oplysninger i sagen.



