Den voldsomme rocker Fasar Abrar Raja, der blev kendt i hele fra dokumentaren “Den sorte Svane”, har fået medhold i en igangværende sag om optagelserne fra dokumentaren.
Sagen mod den infamøse rocker har taget en vild og uventet drejning.
Det sker efter den seneste beslutning fra en dommer i Retten i Glostrup, skriver Ekstra Bladet tirsdag eftermiddag.
(Artiklen fortsætter under billedet)

TV 2 skal ifølge dommeren udlevere råbånd fra dokumentarprogrammet “Den sorte svane” til rockeren Fasar Raja og hans forsvarer.
Fasar Raja blev optaget med skjult kamera og mikrofon og fik en ret fremtrædende rolle i tv-programmet.
Politiet sigter ham for at begået flere lovovertrædelser, og råbåndene skal udleveres til brug for forsvareren, advokat Anders Schønnemann.
Han har fået delvist medhold. Journalisternes interne korrespondance må han ikke få adgang til, fremgår det af dommerens kendelse.
“Vi er selvfølgelig på den ene side tilfredse med, at vi har fået delvist medhold og nu kan gøre os bekendte med det uredigerede materiale, hvor Fasar optræder. Det, forventer vi, kommer til at flytte på meget,” siger advokaten til mediet.
Tog landet med storm
Det tog hele landet med storm da TV 2 i maj 2024 udgav dokumentarserien ‘Den sorte svane’.
I dokumentaren dykkede Mads Brügger og et hold undersøgende journalister ned i den kriminelle underverden.
Ved hjælp af muldvarpen Amira Smajic gav ‘Den sorte svane’-holdet hele Danmark et indblik i, hvordan de klassiske kriminelle arbejder sammen med blandt andet advokater, erhversfolk og entreprenører.
Siden dokumentaren for første gang blev vist har sagen udviklet sig gang på gang.