Dansk kvinde anholdt på vej til Thailand: Udgav sig for at være politiet

En mand er internationalt efterlyst i forbindelse med sagen.

Hun kunne se målstregen for sig.

Den blot 20-årige kvinde var nær sluppet ud ad Danmark med en røvfuld penge, men i sidste øjeblik gik det galt.

Det skriver politiet på Politi Update. 

(Artiklen fortsætter efter billedet)

‘En 20-årig dansk kvinde blev i dag anholdt under udrejse til Thailand, mistænkt for organiseret bedrageri mod ældre.’

‘Kvinden sigtes for at have overtalt talrige ældre til at overføre penge eller udlevere betalingskort, i troen på at de var i kontakt med politiet,’ skriver Københavns Politi.

Anholdelsen er sket som led i en større efterforskning mod et organiseret netværk af kontantbedragere.

En formodet bagmand er internationalt efterlyst som følge af det omfattende svindel.

Der ventes yderligere anholdelser i sagen, men politiet har ikke yderligere kommentarer til sagen for nuværende.