Efter bombe i forhandlinger om ny regering: Nu er de inviteret

Lars Løkke stillede fredag et ultimatum til den kongelige undersøger Mette Frederiksen. Nu er de igen inde i varmen.

Det var et ultimativ krav, da Moderaternes Lars Løkke stillede sig foran pressen før forhandlinger i Statsministeriet fredag.

Og nu er det sket, kort efter at Lars Løkke og Mette Frederiksen forlod forhandlignerne fredag aften.

Venstre er inviteret til regeringsforhandlinger mandag.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Troels Lund Poulsen kommer sandsynligvis ikke til at deltage efter en akut øjenoperation. (Arkivfoto)

Det skriver partiets næstformand, Stephanie Lose, i et opslag på Facebook.

Hun tilføjer, at partiet fredag morgen opfordrede Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, til at sikre rollen som kongelig undersøger til Venstre.

– Nu har Løkke så indtil videre betinget sig, at Mette Frederiksen som kongelig undersøger indkalder Venstre og Konservative – og sætter de røde partier på pause, skriver Lose i opslaget og tilføjer:

– For nuværende virker det fortsat ikke oplagt, at Socialdemokratiet kan og vil være en del af en regering, der leverer det, som er en afgørende forudsætning for Venstre.

– Men nu er vi blevet indkaldt til forhandlinger på mandag. Og så kommer vi naturligvis for at drøfte lige præcis det!

Tidligere fredag lød det fra Lars Løkke, at der ikke bliver flere møder med Moderaterne i de igangværende regeringsforhandlinger, hvis ikke Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger også inviterer Venstre og De Konservative.

Mette Frederiksen har som kongelig undersøger holdt sættemøder med en række partier. Også Venstre og De Konservative.

Men siden har hun forhandlet med Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, er i øjeblikket sygemeldt efter en øjenoperation.

Fredag morgen skrev han i et længere opslag på Facebook, at han er bekymret over, at Mette Frederiksen forhandler med de røde partier og dermed vender ryggen til den reformpolitik, som SVM-regeringen har stået for.

– Derfor vil jeg gerne sende en klar opfordring til min ven Lars Løkke: Kære Lars. Lad os nu sammen afsøge muligheden for en økonomisk ansvarlig kurs, lød det i opslaget.

/ritzau/

Se også
Forhandlinger med Mette F. overstået: Løkke blevet bekræftet – krav bliver indfriet