Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, reagerer nu på, at Trump kaldte Grønland for et ‘dårligt styret stykke is’ i et opslag.
Trump har til kende at provokerer verdenslederne. Det har han i særlig grad udvist, når han i den seneste tid har snakket om Europa.
Men også USA’s præsidents tilgang til krisen mellem USA, Grønland og Danmark er faldet mange for brystet.
Og det er ikke en undtagelse ved Donald Trumps seneste udtlalelser, der viser, at præsidenten fortsat har Grønland i sigte.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den amerikanske præsident Donald Trumps ønske om ejerskab af Grønland “endnu ikke er taget af bordet”.
– Vi er ikke et stykke is. Vi er et stolt folk, siger Jens-Frederik Nielsen ifølge Reuters.
Det er et direkte modsvar til Trumps kommentarer om Grønland natten til torsdag dansk tid.
Trump langede i et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social, ud efter forsvarsalliancen Nato-alliancen.
Og i den forbindelse nævnte Trump Grønland. Præsidenten uddybede ikke, hvorfor han nævnte Grønland i opslaget.
– Nato var der ikke, da vi havde brug for dem, og de kommer ikke til at være der, hvis vi får brug for dem igen.
– Husk Grønland, det store, dårligt styrede stykke is!, skrev Trump.
Jens-Frederik Nielsen tilføjer, at de diplomatiske forhandlinger mellem Danmark, Grønland og USA fortsat er i gang. Og han udelukker ikke et styrket samarbejde med USA i fremtiden på forsvarsområdet.
Trump havde onsdag møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, efter at USA havde indgået en midlertidig våbenhvile med Iran.
Mandag aften holdt Trump et halvanden time langt pressemøde om Iran, hvori han gentog sit ønske om at overtage Grønland.
Her kritiserede Trump også Nato for at være en såkaldt papirtiger. Det er et kinesisk udtryk, der dækker over en person eller institution, som udadtil virker skræmmende, men som i virkeligheden ikke er så farlig.
Trump opfordrede USA’s europæiske allierede til at hjælpe, efter at USA og Israel den 28. februar angreb Iran.
Han udtalte desuden, at det vil være skidt for Nato, hvis de europæiske allierede ikke hjalp med at holde det strategisk vigtige Hormuzstræde åbent.
Europæerne sagde dog nej, da det ikke var en Nato-operation, og fordi Trump og hans regering ikke klart har sagt, hvad formålet med konflikten er.
Trump har i flere år været interesseret i Grønland. Han luftede første gang idéen om en amerikansk overtagelse i 2019.
Siden er sagen dukket op med jævne mellemrum, men i januar i år blussede konflikten for alvor op med USA på den ene side og Grønland og Danmark på den anden side.
I første omgang udelukkede Trump ikke at bruge militær magt. Han trak dog senere i land.
Det førte også til, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands daværende minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, rejste til USA for at drøfte sagen med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og USA’s vicepræsident, J.D. Vance.
