LIGE NU: Ung cyklist mister livet

En alvorlig hændelse har nu fået fatale konsekvenser, da en ung mand har mistet livet. Politiet har tidligere beskrevet, at der i sagen var tale om en alvorlig ulykke med alvorlig tilskadekomst.

‘Politi og ambulance måtte onsdag haste ud til et kryds, hvor der var sket et færdselsuheld med en bil og en cyklist impliceret.’

Sådan skrev vi indeledningsvist den 1. april, efter det politiet selv beskrev som værende en alvorlig ulykke.

Til Presse-fotos.dk kunne politiet i løbet af aftenen oplyse, at cyklisten – en 23-årig mand – var alvorligt tilskadekommen.

Torsdag morgen deles der nyt i sagen, hvor det nu står klart, at der er tale om en fatal udvikling.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet afspærrede krydset efter den tragiske ulykke – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Det skriver Fyns Amts Avis om ulykken, der fandt sted i krydset ved Skovvej, Johannes Jørgensens Vej og Marievej i Svendborg.

Den unge mand kom cyklende, da han blev ramt af en bil, hvilket nu har kostet ham livet.

Ifølge mediet kom den 23-årige cyklende ad Skovvej, hvor han kørte lige ud i krydset mod Marievej.

Da han næsten var kommet gennem krydset, blev han ramt af en bil, der kom kørende fra Johannes Jørgensens Vej i retning ud af Svendborg.

‘Det ligger fast fra flere vidner, at cyklisten kørte over for grønt lys, og at bilisten kørte over for rødt. Den korte forklaring fra bilisten er, at han blev afledt af at stille på radioen i bilen, da han påkørte cyklisten,’ forklarer Lars Thede, der er politikommissær hos Fyns Politi til mediet.

Videre oplyser han, at bilisten, der er en 21-årig mand, ikke var påvirket under ulykken.

Afslutningsvist skriver mediet, at der vil komme et retsligt efterspil. Det vides dog på nuværende tidspunkt ikke, hvad der bliver rejst tiltale for.

Se også
Haster ud til slemt færdselsuheld: Cyklist alvorligt tilskadekommen