Succesfuld dansker brutalt myrdet: Stukket i hals og ansigt

En kvinde, som har tæt relation til danskeren, er anholdt og sigtet for drab af det lokale politi.

Han var en dansk bankboss, der arbejdede i udlandet, med massere af succes til følge, men den 15. marts ændrede alt sig.

Her blev den danske statsborger nemlig fundet brutalt dræbt.

Presse-fotos.dk er bekendt med identiteten på den dræbte mand, men bringer ikke navnet af hensyn til hans pårørende. Vi bringer heller ikke den formodede gerningsmands navn, da sagen ikke er afsluttet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Illustrationsbillede.

Brutalt mord

Flere britiske medier har også beskrevet, hvordan den danske mand var blevet stukket flere gange i både ansigtet og i halsen i sit hjem i London.

Metropolitan Police blev den 15. marts kaldt ud til det sydlige London i bydelen Elephant and Castle, hvor manden boede, og han blev fundet død i sin seng.

Den anholdte i sagen er en jævnaldrende kvinde, som har en tæt relation til den afdøde dansker.

Hun blev anholdt på stedet, hvor politiet fandt den 52-årige mand. Hun sad ifølge politiets pressemeddelelse med skader i stuen.

Ekstra Bladet har også beskrevet sagen, og de har rakt ud til den afdødes danske familie, der ikke ønsker at udtale sig.