En bare syv måneder gammel pige i en klapvogn blev skudt i hovedet, da hun var på tur med sin familie. Pigen blev efterfølgende hastet på hospitalet, men hendes liv var ikke til at redde.
Da en familie var på gåtur i onsdags endte det fatalt, da familiens syv måneder gamle datter blev ramt af skud i hovedet.
Pigen, der sad i en dobbeltklapvogn med sin toårige bror, mistede livet da spædbarnet blev offer for det politiet beskriver som en banderelateret hændelse.
Ifølge kilder var det den lille piges far, der skulle have været målet for skudepisoden, der altså kostede hans datter livet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det skriver New York Post om hændelsen, der fandt sted i New York.
Overvågningsbilleder fra stedet viser en mand bagpå en knallert, der affyrer minimum to skud mod en menneskemængde.
Køretøjet væltede efterfølgende og den formodede skytte blev anholdt. Føreren af knallerten er fortsat på fri fod, hvilket har igangsat en menneskejagt i den amerikanske by.
Det fortæller Jessica Tisch, der er politichef i New York ifølge mediet.
‘Som mor kan jeg levende sætte mig ind i den smerte familien føler, og den sorg de nu må bære med sig. Det er ubeskriveligt,’ siger hun.
Den lille piges familie søgte efter skyderiet tilflugt i en butik. Her opdagede moren, at hendes barn blødte fra hovedet.
Pigen blev efterfølgende hastet til et nærliggende hospital, men blev erklæret død.
