Ny afsløring fra sundhedsvæsenet: Én gruppe danskere trækker massive ressourcer

En overset patientgruppe lægger et markant pres på sundhedsvæsenet, og nu viser nye tal, at belastningen kan måle sig med nogle af de mest alvorlige sygdomme.

Et stort dansk studie har kortlagt udviklingen over mere end et årti, og billedet er tydeligt. Forbruget af læger, hospitaler og medicin ligger markant højere end hos resten af befolkningen, og det fortsætter år efter år.

Bag undersøgelsen står forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, som har analyseret data fra tusindvis af danskere.

Resultaterne vækker opsigt.

Personer i denne gruppe har i gennemsnit haft omkring 60 procent flere kontakter med sundhedsvæsenet gennem en længere årrække.

Samtidig ligger de årlige sundhedsudgifter flere tusinde kroner højere per person sammenlignet med borgere uden samme tilstand.

Det skriver Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.

’Vores resultater viser, at funktionel lidelse ikke er en marginal problemstilling. Det er en hyppig og alvorlig tilstand, som har stor betydning for både den enkelte patient og for sundhedsvæsenets ressourceforbrug’

Sådan lyder det fra Marie Weinreich Petersen, klinisk specialist og lektor, der står bag studiet.

Undersøgelsen bygger på data fra knap 10.000 voksne danskere og trækker på omfattende registeroplysninger om alt fra lægebesøg og indlæggelser til medicinforbrug.

Forskerne har fulgt udviklingen i op til 10 år før og flere år efter deltagelse i studiet, og det afslører et langvarigt og vedvarende pres.

Særligt én gruppe skiller sig ud.

Hos personer med svær funktionel lidelse er forskellene endnu tydeligere, hvor både kontakt til sundhedsvæsenet og de samlede udgifter ligger markant over gennemsnittet.

Og det stopper ikke her.

Når forskerne sammenligner med andre alvorlige sygdomme, bliver billedet endnu mere markant.

Forbruget ligger i flere tilfælde på niveau med patienter, der lever med sygdomme som kræft eller hjerte-kar-sygdom.

’Det understreger, at funktionel lidelse er en sygdom med betydelig samfundsmæssig betydning. Omkring 10% af den danske befolkning er berørt, og mange har lange og komplekse forløb’

Lyder det videre fra forskeren.

Studiet peger ikke på de præcise årsager bag det høje forbrug, men det giver et sjældent samlet overblik over, hvor omfattende belastningen er.

Tidligere undersøgelser har kun set på mindre grupper, men her er der tale om et bredt udsnit af befolkningen kombineret med detaljerede data fra hele sundhedssystemet.

Det gør konklusionerne svære at overse.

Samtidig rejser resultaterne en større diskussion om fremtidens sundhedsvæsen.

Hvis udviklingen fortsætter, kan denne patientgruppe komme til at spille en endnu større rolle i presset på ressourcer, personale og økonomi.

Derfor peger forskerne også på behovet for handling.

’Når vi kan se et øget sundhedsforbrug gennem mange år, peger det på behovet for tidligere og mere målrettede indsatser. Det kan forbedre patientforløb og bidrage til en mere hensigtsmæssig anvendelse af sundhedsvæsenets ressourcer’

Sådan lyder vurderingen.