Manden afgik ved døden tidligt tirsdag. Politiet beskriver ham som udadreagerende, og måtte lægge ham i håndjern, før han gik bort.
De pårørende er underrettet, og Politikredsen har ikke flere oplysninger i sagen.
Sådan lyder beskeden kort og godt fra politikredsen, efter en 31-årig mand tirsdag formiddag gik bort, imens han var i politiets varetægt.
Ifølge politikredsen blev politiet kaldt ud til en adresse på Stevns, hvor de skulle assistere en ambulance.
Politiet beskriver, at den 31-årige manden var udadreagerende, så patruljen var nødsaget til at anvende håndjern for at manden kunne modtage behandling. Efterfølgende døde han af hjertestop.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet oplyser videre, at der blev påbegyndt livreddende førstehjælp, men at manden gik bort alligevel.
Videre oplyser politikredsen, at sagen er blevet overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der nu overtager efterforskningen af den 31-åriges dødsfald.
Politiklagemyndigheden er en uafhængig myndighed, der behandler adfærdsklager og efterforsker straffesager vedrørende politipersonale og personale i anklagemyndigheden.
Presse-fotos.dk har rakt ud til Midt- og Vestsjællands Politi, der ikke har nogen kommentar til sagen.