Særligt ét parti skiller sig ud ved næsten ikke at bruge nogen penge, imens de store partier suverænt topper listen.
Valg-stunts er der nok af.
Om det er gratis el til bilen, billigere benzin eller kæmpestore bannere i bybilledet, så har de fleste partier hældt en pæn sjat penge i denne valgkamp.
Presse-fotos.dk kunne tidligere i valgkampen fortælle, at Dansk Folkeparti havde brugt cirka 340.000 kroner på deres stunt med billigere benzin og diesel.
Men kigger man på den samlede opgørelse, så er det en dråbe i havet i forhold til, hvad nogle andre partier bruger i valgkampen.
Men kigger man på en samlede opgørsel, så er det en dråbe i havet, i forhold til, hvad nogen andre partier bruger i valgkampen.
Det viser en opgørelse fra TV 2 på baggrund af tal fra politiskreklame.dk, hvor cirka 80 procent af alle politiske kampagner er registreret.
De bruger mest
Ikke overraskende er det Socialdemokratiet, der bruger flest penge.
Svimlende 30 millioner kroner har partiet med Mette Frederiksen i spidsen brugt på politiske kampagner under valgkampen.
Da valgkampen blev udskrevet, kunne man se flere store bannere og annoncer på landets medier fra Socialdemokratiet, og det er altså det, som har været med til at bringe prisen op på 30 millioner.
Socialdemokratiet er skarpt forfulgt af Venstre, som på andenpladsen har brugt 27,5 millioner.
De to regeringspartier ligger tæt, men der er altså langt ned til tredjepladsen, hvor Liberal Alliance befinder sig. De har ifølge opgørelsen brugt 10,6 millioner kroner.

Partiernes forbrug ifølge opgørelsen er blevet brugt på politiske kampagner på print, digital, biograf og radio.
Lars Boje overrasker
Imens de store partier bruger mange millioner på deres kampagner, så er der et parti der skiller sig særligt ud.
I den anden ende af skalaen ligger Borgernes Parti, der nærmest ikke har brugt nogen penge. Partiet ligger over spærregrænsen i de fleste meningsmålinger, men det er altså ikke den massive kampagne, der er årsagen.
Ifølge opgørelsen har partiet brugt under 100.000 kroner i valgkampen, hvilket er markant mindre end Alternativet, der har brugt omkring en halv million kroner.