Søndag lyder meldinger på, at et iransk missil kan ramme København. Forsvarsalliancen Nato reagerer nu på truslen
For tre uger siden startede en ny storkrig i Mellemøsten, da Israel og USA sendte et hav af kampfly, bomber og missiler ind over Iran for ifølge landene at fjerne iranernes mulighed for at udvikle atombomber.
Siden har krigen hærget, og Iran er gået til modangreb på mindst ti lande i regionen, der på den ene eller anden måde har relation til USA eller Israel.
For Europa har krigen indtil kun haft økonomiske konsekvenser, da prisen på olie er steget gevaldigt.
Men en ny udvikling betyder nu, at det måske ikke kun er økonomien, der bliver ramt.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Udviklingen betyder, at København eller andre europæiske hovedstæder kan blive udsat for iranske missilangreb – og det får nu Nato til at reagerer.
Reaktionen sker efter israelske advarsler om, at Iran har benyttet et missil, der har en rækkevidde på over 4.000 kilometer.
Dermed kan landet blandt andet ramme København, London, Paris, Oslo, Stockholm og Berlin.
Det er Nato-generalsekretær Mark Rutte, der kommenterer på truslen.
“Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at de er meget tæt på at have missiler med den slags kapabiliteter. Om de er tilfældet med den britiske base, Diego Garcia (som rygterne har gået på, red.), er vi fortsat ved at undersøge,” siger han ifølge BBC og tilføjer:
“Hvis det er tilfældet, at de har kunnet ramme Diego Garcia, betyder det, at de er i stand til at ramme de europæiske hovedstæder. Hvis ikke, så er de meget tæt på at have det.”
Under her er et billede, som den israelske hær har delt – og som viser, hvor det nye missil kan ramme:

