Voldsom brand vækker hele nabolaget: Hus i kraftig brand

Dagen derpå er der opsat afspærring ved bygningen

Flammerne stod højt over hustagene, og udrykningskøretøjer fyldte gaderne, da en kraftig brand natten til søndag satte et helt lokalområde på den anden ende.

Brandfolk kæmpede i timevis for at få kontrol over ilden, der udviklede sig voldsomt og spredte sig op i tagkonstruktionen på en bolig. Først ved sekstiden om morgenen lykkedes det at få situationen under kontrol.

Alarmen lød klokken 02.16, og i alt fem køretøjer deltog i indsatsen.

Ifølge brandvæsnet startede branden i en tilbygning ved huset. Herfra bredte flammerne sig videre op i tagkonstruktionen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

En drone blev blandt andet sat i luften i forbindelse med indsatsen

‘Vi kørte først derfra omkring klokken seks, så det har taget fire timer,’ fortæller den vagthavende ved Lolland-Falster Brandvæsen til Folketidende.

Brandfolk fra både Nørre Alslev og Nykøbing Falster rykkede massivt ud. Branden brød ud på Skovvej i Nørre Alslev.

‘Vi formoder, at den er startet udenfor. Så har den bredt sig op i tagkonstruktionen i udhænget, og derfra videre til hovedhuset og noget af taget. Der fik vi den stoppet, inden den fik fat i selve hovedhuset,’ lyder det fra den vagthavende til mediet.

Under indsatsen blev en drone sendt i luften for at give brandfolkene overblik over ilden i taget.

‘Den bruger vi til at se, om der er termisk udbredelse i tagkonstruktionen, så vi kan følge branden.’

Heldigvis var ingen hjemme i huset, da branden brød ud, og der er derfor ikke meldt om tilskadekomne.

Den omfattende indsats med blå blink og sirener satte dog tydelige spor i byen.

‘De fleste blev vækket,’ fortæller den vagthavende.

Årsagen til branden er endnu ikke fastlagt og skal nu undersøges nærmere.

Se også
Årtiers mystik kan være brudt: Banksys identitet afsløret