Først stod de klar i Faxe, og lørdag giver Dansk Folkeparti igen danskerne en vild brændstofspris ved en række tankstationer.
Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti fortsætter sit populære valgstunt fra Faxe og tilbyder igen billig benzin og diesel til danskerne.
I sidste uge betalte partiet således differencen på al brændstof over 9,5 kroner per liter ved en Go’on-tank.
Og nu kan borgere i en række af danske byer se frem til at få billig brændstof og en valgpamflet ved den lokale tankstation.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Dansk Folkeparti skriver nemlig på Facebook, at der mellem klokken 12 og 15 lørdag eftermiddag igen vil blive sænket prisen på benzin og diesel til 9,5 kroner per liter på udvalgte tankstationer.
Valgstuntet sker ifølge Dansk Folkeparti for at sætte fokus på, at partiet vil sænke afgifterne på benzin og diesel.
“Det skal være slut med at chikanere folk, fordi de for nogle år tilbage har truffet et valg om at køre i en fossil bil. Ejere af benzin- og dieselbiler bliver jo jaget og udskammet. De skal behandles ordentligt,” lyder det fra Morten Messerschmidt i en pressemeddelese.
Det fremgår ikke yderligere, hvordan Dansk Folkeparti har tænkt sig at sænke afgifterne.
Lørdag er det dog ikke kun én lokation, som kommer til at have billig brændstof. Dansk Folkeparti skriver nemlig på sin Facebook-side at hele otte Go’on-tanke står klar med benzin og diesel til spotpris.
Det er dog ikke usansynligt, at man skal være tidligt ude, hvis man skal få det gode tilbud.
Ifølge Altinget var køen til Go’on-tanken i Faxe nemlig enorm, da Messerschmidt sidste fredag stod klar med slangerne.
Her sænker Dansk Folkeparti priserne:
Go’on Brønderslev – Østergade 64, 9700 Brønderslev
Go’on Holstebro – Frøjkvej 22, 7500 Holstebro
Go’on Starup – Lyøvej 2, Starup, 6100 Haderslev
Go’on Allingåbro – Rougsøvej 45, 8961 Allingåbro
Go’on Sandager – Middelfartvej 95, 5610 Sandager
Go’on Sallerup – Sallerup Gade 2, 4750 Lundby
Go’on Frederikssund – Pedersholmparken 1, 3600 Frederikssund
