Efter voldsomme anklager: Michelin-monster færdig

Stjernekokken kommer ikke til at stå i Nomas køkken længere. Foto: Instagram

Hovedpersonen selv udtaler, at en undskyldning ikke er nok for hans tidligere adfærd.

Der tegnede sig et billede af, at det var et sandt rædselstyrani at være kok eller tjener på den verdensberømte restaurant Noma i København.

35 tidligere ansatte har nemlig fortalt om et giftigt arbejdsmiljø med både fysisk og psykisk afstrafning til den amerikanske avis New York Times.

Sågar har omkring 30 af dem fortalte, at det var “rutine” at blive slået på arbejdspladsen.

Se også
Kæmpe demonstration foran Noma: ‘Noma knækkede mig‘

Det får nu køkkenchef og ejer af Noma til at trække sig.

Det skriver hovedpersonen selv på sin Instagram-profil.

– Jeg har arbejdet på at blive en bedre leder, og Noma har taget store skridt for at ændre kulturen over årene. Jeg anerkender, at disse ændringer ikke kan gøre op for fortiden. En undskyldning er ikke nok, og jeg tager ansvar for mine egne handlinger,’ skriver René Redzepi i opslaget.

– Efter mere end to årtier med at opbygge og lede denne restaurant har jeg besluttet at træde tilbage og lade vores ekstraordinære ledere føre restauranten ind i det næste kapitel.

Foruden at trække sig tilbage fra Noma så trækker stjernekokken sig ligeledes fra sin bestyrelsespost i nonprofitorganisationen MAD.