Forsøgte at voldtage baby: Her er hans uhyggelige fortid

Der var stor opstandelse ude foran hotellet, hvor barnet og den sigtede blev fundet

En 37-årig mand er blevet varetægtsfængslet under mistanke for at have bortført og derefter forsøgt at voldtage ved samleje en syv måneder gammel baby. Nu kommer der flere frygtelige nyheder frem om den mistænkes fortid

Mandag aften omkring klokken 18.00 bortførte en gerningsmand en syv måneder gammel baby i sin barnevogn fra en privat gård på Jomfrustien i Haderslev.

Halvanden time senere blev barnet fundet med gerningsmanden på hotelværelse 220 omkring en kilometer væk.

Det var en 37-årig mand, der blev fundet på hotelværelset med babyen, og han er tirsdag under et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger for frihedsberøvelse og forsøg på voldtægt af barnet.

Siden grundlovsforhøret er der begyndt at komme oplysninger i offentligheden om den 37-åriges fortid.

Han er blandt andet tidligere blevet dømt i mindst fem sager.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her er den 37-årige mistænkte – se flere billeder nederst

(Ved du noget om sagen – eller er der en anden historie, vi bør se på? Skriv til os på mail ds@presse-fotos.dk. Alle tips behandles fortroligt.)

Ifølge TV 2s oplysninger blev den 37-årige senest den 10. december 2025 idømt betinget fængsel i fem måneder for at have været i bessidelse af 14,1 gram brun heroin, 814 styk benzodiazepin-piller, 0,1 gram kokain, 2,5 gram hash og 18 ecstasypiller hovedsageligt med henblik på videreoverdragelse.

Dengang fortalte han i retten, at han ‘bor på et forsorgshjem, modtager kontanthjælp og af og til ryger en joint.’

Den 17. juli 2025 blev den 37-årige straffet med dagbøder i forbindelse med et indbrud.

27. marts 2025 blev den 37-årige ifølge TV 2 idømt 30 dages fængsel for at have begået simpel vold mod en anden mand.

5. juli 2023 fik den 37-årige mand en bødestraf for blandt andet at have overtrådt lov om euforiserende stoffer.

4. november 2015 blev den 37-årige idømt fængsel i 20 sage og frakendelse af kørekortet for blandt andet overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Ingen af mandens tidligere dommer har altså noget at gøre med børn eller overgreb.

Se også
Mødte baby-kidnapper på gaden: Det sagde han

I grundlovsforhøret tirsdag lød det, at der ikke er nogen relation mellem den 37-årige mand, den lille baby eller familien.

Da han blev fundet sammen med babyen på hotelværelset, var han i besiddelse af sorte plastikhandsker, sutter og en babysok.

Han var desuden påvirket af alkohol, hash, kokain, amfetamin og heroin.

Da betjentene anholdt ham sagde han ifølge politiet:

“Jeg har ikke gjort hende noget, men det havde jeg tænkt mig.”

Du kan læse flere skræmmende detaljer fra grundlovsforhøret HER.