En dramatisk situation udspillede sig tirsdag i en af verdens mest besøgte forlystelsesparker, da flere ansatte pludselig begyndte at få det dårligt midt under arbejdet.
Redningskøretøjer rykkede hurtigt ud, efter at medarbejdere meldte om svimmelhed og problemer med at trække vejret. Situationen udviklede sig så alvorligt, at flere måtte bringes væk fra området.
I alt syv ansatte blev efterfølgende indlagt til observation på hospitalet.
Den lokale redningstjeneste oplyser til amerikanske medier, at symptomerne blandt medarbejderne blandt andet var svimmelhed og åndenød. Derfor opstod der hurtigt mistanke om, at et muligt kemisk udslip kunne være årsagen.
Beredskabspersonale gennemgik derfor området grundigt, mens dele af parken blev afspærret og enkelte forlystelser i nærheden midlertidigt lukket, indtil man havde klarhed over situationen.
Efter undersøgelserne stod det dog klart, at der ikke var tale om farlige stoffer i luften. Lugten, som havde skabt bekymring, stammede i stedet fra materialer på en byggeplads.
Hændelsen fandt sted i den ikoniske forlystelsespark Disneyland i Anaheim i den amerikanske delstat Californien.
Ingen gæster i parken meldes at være blevet ramt. Situationen kom hurtigt under kontrol, efter at beredskabet havde undersøgt området.

