Et nyt vægttabsprodukt vinder hurtigt frem i Danmark og har nu fået fast plads på apotekernes hylder.
Efter kun et halvt år på det danske marked er interessen blevet så stor, at produktet nu bliver en permanent del af sortimentet flere steder i landet.
Det drejer sig om Formoline L112, som markedsføres som et receptfrit alternativ til medicinske slankemidler som Wegovy.
En af forskellene fra populære vægttabsmedicin er, at produktet ikke kræver injektioner.
Hvor midler som Ozempic og Wegovy typisk gives som sprøjter, indtages dette i tabletform.
Ifølge distributøren i Danmark er netop den forskel en af årsagerne til den store interesse blandt danske forbrugere.
“Vi er stolte og ydmyge over, at produktet allerede bliver en fast del af apotekernes sortiment. Det er ikke noget, man kan tage for givet,” siger Eskil Krogh, direktør i Pharmovital i en pressemeddelelse.
Stor succes i udlandet
Produktet er ikke nyt internationalt.
Ifølge virksomheden har det i Tyskland været det mest solgte receptfrie vægttabsprodukt i over et årti.
Også i Danmark har efterspørgslen været så høj, at flere apoteker og grossister flere gange har måttet melde udsolgt siden lanceringen.
Midlet fungerer anderledes end medicinsk vægttabsbehandling.
Den aktive ingrediens er en kostfiber, som binder en del af fedtet fra den mad, man spiser.
Fedtet optages dermed ikke i kroppen, men passerer i stedet gennem fordøjelsessystemet og bliver udskilt.
Ifølge producenten kan brugere opnå et gennemsnitligt vægttab, hvis produktet kombineres med ændringer i kost og mere fysisk aktivitet.
Del af større sundhedstrend
Interessen for vægttabsprodukter er vokset markant de senere år.
Overvægt anses i dag som en af de store sundhedsudfordringer i mange vestlige lande, og derfor søger flere både medicinske og receptfrie løsninger.
Produktet findes i to forskellige varianter, der er målrettet personer under og over 75 kilo.
