Mette i modvind: Politikere sviner S-udspil

Mette Frederiksens nye udspil falder ikke i god jord hos flere politikere. Arkivfoto

Socialdemokratiet har fremlagt deres storstillede politik på udlændingeområdet frem mod det kommende valg. Men ikke alle aktører klapper i hænderne.

“Strammeste udlændingepolitik i Europa”

Sådan præsenterer Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), hendes partis nye udlændingepolitik.

En hård retorik, som skal bakkes op med konkrete resultater.

Men den er der altså flere folketingspolitikere, som ikke køber. En af dem, som udspillet bestemt ikke huer, er Kashif Ahmad, der sidder i Københavns Borgerrepræsentation for Radikale Venstre.

Sætningen “Vi vil ikke dem, der ikke vil Danmark er faldet politikeren for brystet.”

”Efter 20 år med den retorik får jeg næsten lyst til at svare: Følelsen er efterhånden gensidig. Jeg vil ikke politikere, der konstant skal forklare mig, at jeg måske ikke hører til,’ skriver Kashif Ahmad på det sociale medie X.

Socialdemokratiet kan blive tvunget til at samarbejde med Radikale Venstre, hvis de vil have magten i Statsministeriet. Her kan Martin Lidegaards mandater blive afgørende.

“Flytter grænser for retssamfundet”

Nogle af de blå partier har også reageret på forslaget fra Socialdemokratiet, og her er de, ikke overraskende, noget kritiske.

Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne mener, at de internationale konventioner vil spænde ben for forslaget.

‘Socialdemokraterne misser fuldstændig med deres pressemøde om udlændingepolitik. Konventionerne står i vejen for at udvise kriminelle udlændinge. Det er sådan det er!’, skriver han på X.

Han bakkes op af Ekstra Bladets politiske kommentator Anders Langballe, som mener, at man flytter grænserne for retssamfundet.

“Det er et ret vildt forslag fra Socialdemokratiet, at de vil gå på kompromis med retssamfundet.”

“Man flytter på grænserne for det danske retssamfund, når man lader det være op til en tilfældig fuldmægtig i en eller anden styrelse,” siger Anders Langballe til mediet.

Formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, kalder udspillet for Socialdemokratiets største fupnummer til dato.

Han anklager samtidig partiet for at prøve at stjæle Dansk Folkepartis stemmer, som de ifølge ham også gjorde ved valget i 2022.

Her er Socialdemokratiets udspil

Se alle punkterne i Socialdemokratiets udlændingeudspil herunder:

  1. Forstærke indsatsen for at stoppe fremtidige asylstrømme til Europa. 
  2. Forberede aktivering af den danske asylbremse. 
  3. Målrette mere hjælp til nærområderne. 
  4. Udvise flere kriminelle udlændinge.
  5.  Strammere kontrol med kriminelle udlændinge uden lovligt ophold. 
  6. Oprette udrejsecenter i tredjeland. 
  7. Indføre ny model for udvisningssager. 
  8. Udvide advarselsordningen fra 2017 med tilbagevirkende kraft. 
  9. Ingen børn skal arve kriminalitet. 
  10. Nye statsborgere skal dele demokratiske værdier.
  11.  Tildele karantæne fra sundhedsvæsnet ved vold mod ansatte.
  12.  Frakende førtidspension ved overtrædelse af straffeloven.
  13.  Styrke indsatsen mod svindel i kiosker.
  14.  Danmark skal ikke blive et etnisk klassesamfund. 
  15. Gøre flere erhvervsordninger landespecifikke.
  16.  Lukke landbrugspraktikantordningen. 
  17. Styrke samarbejdet med udvalgte EU-lande om arbejdskraft. 
  18. Indføre sprogkrav til udlændinge.
Se også
Sender stikpille til Støjberg: Dengang strømmede flygtninge ind