Politi og brandvæsen er mandag formiddag hastet ud til en voldsom brand i en stueetage, der gør, at et helt område er spærret af.
Politiet opfordrer alle i området til at respektere afspærringer og følge dets anvisninger.
Det gør det, efter at både politi og brandvæsen er rykket massivt ud til en brand i en lejlighed.
Billeder fra Presse-fotos.dks udsendte viser, hvordan en stor røgfane står ud af en stueetagelejlighed.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er en ejendom i Tordenskjoldsgade i Horsens, der er i brand.
Sydøstjyllands Politi oplyser i en pressemeddelelse, at det arbejder på at evakuere borgere ud af ejendommen.
Der er ikke nogen, der er kommet alvorlig til skade efter branden, men politiet oplyser, at seks personer er blevet kørt på sygehuset til observation.
Brandårsagen er fortsat ukendt og vil nu bliver undersøgt.
Branden er kommet under kontrol, skriver politiet omkring klokken 09.30.
Presse-fotos.dk følger sagen.
