Et voldsomt færdseluheld med en stor lastbil er sket på en landevej. Lastbilen har pløjet et stort stykke græs op og er bagefter styrtet i grøften
Billeder fra stedet viser et voldsomt uheld.
En tonstung betonvogn er kommet kørende langs landevejen og er pludselig af ukendte årsager kørt dybt ned i en grøft, hvor den har pløjet et større græsstykke op for derefter at styrte i jorden.
På billederne fremgår det, at lastbilen er endt med at ligge på siden – nu med bjærgningskøretøjer omkring sig.
Tidligere har beredskabsstyrker herunder politi og ambulance også været på stedet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Fremme på stedet bekræfter Presse-fotos.dks udsendte, at lastbiluheldet ser voldsomt ud.
“Lastbilen har under uheldet trukket en del jord med sig, og der er dybe hjulspor – men jeg kan ikke umiddelbart set store skader på selve køretøjet.”
“Lastbilen ligger på siden nede ad en skråning fra landevejen. Det ene vejsport er afspærret, og Falck er her med et bjærgningskøretøj,” siger Presse-fotos.dks udsendte.
Ifølge vores udsendte er uheldet med lastbilen sket fredag eftermiddag på Vejlevej i retning mod Juelsminde omkring den østjyske by Barrit.
Presse-fotos.dk har fredag aften gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi for at blive klogere på de nærmere omstændigheder omkring uheldet herunder eventuel personskade.
Politikredsen er på nuværende tidspunkt ikke vendt tilbage på Presse-fotos.dks henvendelser.






