Den elskede Masterchef-dommer ville nok ønske, at aftnen havde fået en anden afslutning.
Han er en af Danmarks bedste kokke, og så er han en del af seerhitet Masterchef på TV3, hvor han fremstår som en rolig og glad mand.
Men lige den her aften, hvor det hele gik galt, var han faktisk skidesur. Han havde netop afsluttet sin kokkeuddannelse med et 6-tal, der bestemt ikke huede den folkekære kok.
Det fortæller han i Viaplays videopodcast ‘Bag Forklædet’.
– Dengang var et 6-tal for mig fuldstændig ligegyldigt. Jeg blev skidesur. De andre skulle i byen, men jeg ville bare ikke med. Jeg skulle kraftedme ikke i byen på et 6-tal. Der var ikke noget at fejre, siger han, men piben fik dog en anden lyd.
– De får mig overtalt, og så kommer jeg byen. Jeg står på en bar i Slagelse og drikker ingen alkohol. Og så bliver jeg slået ned. Jeg ser ham bare lige, og så kommer der bare en arm. Jeg brækker næsen. Den sidder helt skævt, fortæller Jesper Koch om sin skrækaften.
Han blev senere opereret og fik gips på.
