Togene stod tirsdag eftermiddag helt stille på en strækning, efter at der var sket en alvorlig personpåkørsel.
Både politi, beredskab og ambulancer var massivt til stede ved sporene, hvor rednings- og undersøgelsesarbejdet stod på.
Billeder fra Presse-fotos.dks udsendte viste mandskab og læger arbejde tæt ved jernbanen, mens politiet bevægede sig rundt i området.
‘Det skyldes, at der er sket en personpåkørsel,’ lød det tidligere.
Allerførst lød den noget makabre formulering i meldingen: ‘delt i fire’.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Nu oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Presse-fotos.dk, at personen er afgået ved døden.
’Der er et tog, der har påkørt en person. Det er en mand omkring 30 år. Personen er afgået ved døden. Pårørende er underrettet, og vores undersøgelser er afsluttet,’ oplyser Christian Rosenstrøm til Presse-fotos.dk. Han oplyser, at anmeldelsen indløb klokken 12.38, og at deres undersøgelser på stedet ikke indikerer, at der skulle være tale om et kriminelt forhold.
Ulykken er sket ved Krøjvej i Vordingborg tæt på Vordingborg Station.
På strækningen mellem Næstved og Nykøbing Falster kørte der i flere timer ingen tog, og der blev indsat togbusser, lød det tidligere.
Vagtchefen oplyser, at politiets undersøgelser på stedet er afsluttet.
De nærmere omstændigheder omkring hændelsen er ikke yderligere uddybet.

