Uroligheder eksploderer på Nørrebro: Brænder valgplakater og skraldespande

Røg steg op over Nørrebro søndag, da valgplakater og skraldespande blev sat i brand midt i en forsamling, der udviklede sig voldsomt.

Ved Nørrebros Runddel måtte politiet rykke massivt ud, efter situationen eskalerede. Flammer åd sig gennem plakater, og biler kunne i en periode ikke komme frem.

Ifølge Københavns Politi begyndte en gruppe at samles ved Den Røde Plads for at markere årsdagen for rydningen af Ungdomshuset. Senere bevægede forsamlingen sig mod Runddelen, hvor uroen tog fart.

‘Vi afventede først situationen for at se, hvad der ville ske. Men da der blev sat ild til skraldespande, fjernet valgplakater og sat ild til dem måtte vi reagere og sprede forsamlingen,’ siger vagtchef Mads Østermark til B.T.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Politiet var massivt til stede ved nattens uroligheder på Nørrebro

Brandvæsnet blev tilkaldt, og betjente arbejdede på at få kontrol over området, mens røgen drev hen over gaderne.

Sammenkomsten fandt sted på årsdagen for rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69, hvilket er det tidligere aktivist- og kulturhus, som i 2007 blev ryddet efter en langvarig konflikt med Faderhuset. Rydningen udløste dengang flere dages omfattende uroligheder med brande og masseanholdelser, før bygningen blev revet ned.

Samtidig blev der tidligere på dagen afholdt en mindehøjtidelighed på Den Røde Plads for Irans øverste leder, Ali Khamenei, som lørdag blev dræbt i det amerikansk-israelske angreb mod Iran.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Stavene blev trukket og flammerne stod op

Ifølge politiet er der dog ingen direkte sammenhæng mellem mindehøjtideligheden og urolighederne.

‘Men det har ikke noget med det i hinanden at gøre. De gik før, og var samlet i forbindelse med markeringen af Ungdomshuset,’ understreger vagtchefen.

Der er på nuværende tidspunkt ingen meldinger om anholdelser.

Valgplakaterne, der nu hænger svedne og forkullede i lygtepælene, vidner om en søndag, hvor valgkamp og historiske spændinger smeltede sammen i et eksplosivt miks på Nørrebro.

Se også
Hopper ud fra femte sal: Blodig selvmordssag