Stort område spærret af omkring SuperBrugsen: Massiv politiaktion med hunde

Et større område er onsdag aften præget af blå blink og afspærringsbånd, hvor flere politipatruljer, herunder en hundevogn, arbejder intenst omkring en SuperBrugsen.

Betjente bevæger sig målrettet rundt i området, mens politihunde bliver ført frem og tilbage foran indgangen.

Kunder og forbipasserende er blevet holdt på afstand, og hele området omkring butikken er afspærret.

Ifølge vidner på stedet har der været tale om et røveri.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Store afspærringer på stedet

Oplysningerne er dog endnu ikke bekræftet af politiet, og de nærmere omstændigheder er fortsat uklare.

Presse-fotos.dk har gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi, men politikredsen besvarer for nuværende ikke henvendelser.

Den omfattende indsats foregår omkring SuperBrugsen på Vestergade 11 i Vorbasse, hvor butikken er helt afspærret, mens politiet arbejder på stedet.

Det er endnu uvist, om der er foretaget anholdelser, og om nogen er kommet til skade. Situationen udvikler sig fortsat.

Se også
Brand på plejehjem: Ni personer kørt væk i ambulance
Se også
Bus fyldt med skoleelever væltet: Kæmpe udrykning og vej HELT spærret