Bliv blæst bagover af svenske metalkometer til jul

Svenske Allt indtager Pumpehuset på decembers første dag, hvor de står klar til at levere tunge riffs og mørk atmosfære.

Julen er lig med skrigende vokaler, nedtunede guitarriffs og brutale trommer.

Det er den i hvert fald i Pumpehuset, hvor 1. december står i metalmusikkens tegn.

Her får hovedstaden besøg af hele tre stærke bands fra den europæiske scene.

Aftenens hovednavn er blandt de mest spændende metalbands, der er kommet ud af Sverige i de seneste år.

(Artiklen fortsætter under billedet)

PR-foto.

Viderefører svensk tradition

Svenske Allt har med deres blanding af metalcore og djent – en genreblanding, der ofte omtales som ‘thall’ – slået sig fast som et band, man i den grad skal holde øje med, hvis man er til metal.

Thall er en genre, der særligt er populær i Sverige, hvor bandet Vildhjarta lagde grundlaget for genren med deres album ‘Måsstaden’ i 2010.

Genrens navn startede som en joke blandt bandmedlemmerne og fans og stammer fra den svenske udtale af World of Warcraft-karakteren Thralls navn.

Ti år efter udgivelsen af genrens plantegning brød Allt ind på scenen med deres eget take.

Bandet gjorde sig bemærket med en lyd, der på ingen måde er en imitation af Vildhjarta, men i stedet videreudvikler genren med et moderne twist, der blandt andet byder på elektroniske elementer.

Navnet ‘Allt’ kommer netop af bandets eksperimenterende tilgang til den musikalske skabelsesproces, hvor medlemmerne ikke er bange for at prøve forskellige ting af.

Det kom blandt andet til udtryk på bandets debutplade ‘From the New World’ fra 2024.

Albummet holder sig ikke til én genre og er blevet beskrevet som thall, metalcore, djent, progressiv metal og alternativ metal.

Se også
For første gang nogensinde: Legendarisk band spiller koncert i Danmark

Spiller vintermørket ind

Universet er koldt og nærmest filmisk, med en blanding af rene og brutale vokaler, der snor sig om det atmosfæriske og industrielle lydbillede.

Derfor fungerer en koncert med Allt måske perfekt som en start på de kolde og mørke vintermåneder.

Når de indtager Pumpehuset med deres største live-setup til dato, bliver det med to stærke supportbands i form af tyske Avralize og svenske Bite Down.

“We’re thrilled to bring you our biggest, most ambitious live production to date. We’re also very grateful to share the stage with the immensely talented Avralize and Bite Down. This will be Allt at our most vibrant yet, we can’t wait to get on the road again,” udtaler bandet i en pressemeddelelse.

Billetsalget er startet.