Torsdag aften foregår der stort drama, da politiet har skudt en mand, der løb rundt med et stikvåben og truede folk omkring et storcenter. Ifølge et vidne er mindst en blevet stukket. Hændelsen har nu kostet liv. Læs opdatering i bunden.
‘I forbindelse med en alvorlig hændelse er politiet nu til stede.’
Sådan starter politiet torsdag aften en pressemeddelelse om en hændelse, der lige nu skaber stor drama.
Billeder fra stedet viser i den forbindelse, at politiet er massivt til stede omkring et storcenter, hvor der er sat afspærringer op.
“Jeg så ham først på afstand, og da jeg kommer tættere på, registrerer jeg, at han har hvad, der ligner to køkkenknive i hænderne,” siger Holger Andersen, der er et vidne, til TV 2.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Vidnet Holger Andersen oplyser videre til TV 2, at der tilsyneladende har været et offer, der er blevet stukket i nakken. Offeret var stadig på benene, men gik ifølge Holger Andersen rundt i en tranceagtig tilstand.
Vidnet så samtidig, at manden med kniven dirigerede bilerne videre, så han kunne krydse vejen.
Kort efter kom politiet.
Den store drama foregår torsdag aften langs Nibevej i Aalborg, som ligger tæt på Aalborg Storcenter.
Presse-fotos.dk har fået at vide fra kilder på stedet, at politiet har skudt en mand, der løb rundt med et stikvåben.
TV 2 Nord erfarer ligesom Presse-fotos.dk, at politiet har skudt en mand. Mediet skriver, at manden er blevet skudt i benet – det skete, da han løb rundt og truede tilfældige forbipasserende med et stikvåben.
Nordjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke meldt noget konkret ud – og har derfor hverken be- eller afkræftet Presse-fotos.dks og TV 2 Nords oplysninger.
‘I forbindelse med en alvorlig hændelse er Nordjyllands Politi massivt til sted omkring Nibevej ved Skalborg. Politiet er i færd med at kortlægge nærmere og danne sig et overblik. Politet har inegn yderligere informationer for nuværende; men melder ud senere,’ oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Anmeldelsen er indløbet omkring klokken 17.00.
Mandens tilstand er endnu ikke kendt – ligesom det ikke er kendt, hvorfor han angiveligt løb rundt med et stikvåben.
Senere er en video af hændelsen begyndt at blive delt. Videoen viser, at en mand bliver skudt af politiet.
Et andet vide fortæller desuden:
“Han havde en stor kniv tapet fast til sin hånd,” siger Benedicte Albrecht til TV 2 og tilføjer, at en anden mand sagde til hende, at hun skulle holde afstand.
OPDATERING:
En mand er afgået ved døden. Det drejer sig om et 38-årig offer, der er blevet knivstukket. Manden nåede aldrig på hospitalet, da han døde på vejen efter at have modtaget førstehjælp.
De pårørende er underrettet.
Politiet oplyser yderligere, at der er en relation mellem offer og gerningsmand.
Den 33-årig gerningsmand, der blev skudt af politiet, er stadig indlagt. Hans tilstand beskrives som stabil.
Nordjyllands Politi bekræfter samtidig, at betjente har skudt gerningsmanden i benet.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) er involveret i sagen. Det sker rutinemæssigt, fordi politiet har skudt en borger.
”Vi har indledt et større efterforskningsarbejde, som klarlægge hele hændelsesforløbet. Det indebærer en lang række efterforskningsskridt så som tekniske undersøgelser på og omkring gerningsstedet, ligesom en lang række vidner og andre personer skal afhøres af politiet,” siger vicepolitiinspektør Lasse Kragh, der pointerer, at politiet ikke kan udtale sig i detaljer omkring motiv eller de nærmere omstændigheder.
”Det er i sagens natur det, som vores efterforskning skal kaste lys over.”
Presse-fotos.dk følger sagen …




