Katastrofal fyrværkerieksplosion: 12 personer mister livet

Forkert håndtering af fyrværkeri under fejringen af det kinesiske nytår førte til dødelig eksplosion.

Onsdag blev 12 personer dræbt i en voldsom eksplosion i en fyrværkeributik i den kinesiske storby Hubei.

Ulykken fandt sted under fejringen af det kinesiske nytår, der traditionelt markerer starten på et nyt år efter månekalenderen og fejres med familiesammenkomster og fyrværkeri.

Ifølge flere medier, blandt andet South China Morning Post, skyldes eksplosionen forkert håndtering af fyrværkeri. Kinesiske myndigheder oplyser, at flere personer er blevet tilbageholdt i forbindelse med ulykken.

Hændelsen kommer få dage efter en lignende ulykke i Jiangsu-provinsen, hvor otte personer døde, og to blev såret, efter at en fyrværkeributik eksploderede.

Lokale myndigheder vurderer, at fyrværkeri blev antændt forkert i nærheden af butikken.

Efter ulykkerne har Kinasministerium for beredskab og nødhåndtering opfordret til skærpet kontrol med fyrværkeribranchen og en gennemgang af potentielle sikkerhedsrisici.

Det kinesiske nytår er Kinas største højtid, og fyrværkeri spiller en central rolle i fejringen, da det i folketroen skal bringe held og jage onde ånder væk.

Vild melding fra DMI: Her bliver det minus 13 grader torsdag

Illustrationsfoto.

Korte videoer