Danskernes kortoplysninger i fare: KØB IKKE HERFRA

Det ligner et helt almindeligt tv-indslag. En kendt ekspert i et studie, seriøs tone og personlige anbefalinger. Mange har set videoen og flere har allerede trykket videre og tastet deres kortoplysninger ind.

Nu lyder en klar advarsel.

Svindel på nettet bliver mere og mere overbevisende. Falske annoncer forklædt som journalistik florerer på sociale medier, og det kan være næsten umuligt at skelne mellem ægte indhold og professionelt produceret fup.

Flere danskere har den seneste tid henvendt sig til Faglige Seniorer, der har skrevet en pressemeddelelse om det, efter at folk er stødt på videoer, der fremstår som troværdige tv-interviews. Indslaget ligner noget, man kunne have set i bedste sendetid med studiebelysning, vært og ekspert.

Kort efter føres seeren videre til en side, hvor et produkt kan bestilles.

Først dér begynder alarmklokkerne at ringe.

Se også
Vild melding: Forsvaret skal kunne ekspropriere ‘enhver’

Organisationen advarer nu mod en konkret bølge af annoncer, hvor en kendt dansk tv-læge tilsyneladende anbefaler kapsler mod slidgigt og smerter.

I videoerne optræder en mand, der ligner Peter Qvortrup Geisling, i et studie, der minder om Aftenshowet. Men ifølge organisationen er der tale om manipulation ved hjælp af kunstig intelligens.

“Det er fup. TV-lægen er misbrugt ved hjælp af kunstig intelligens. Det er ikke Peter Qvortrup Geisling. Køb ikke produktet. Henvend dig til din bank, hvis du har brugt dit kreditkort til at købe pillerne. Dit kort kan blive misbrugt senere,” lyder advarslen.

En af dem, der nåede at reagere, er Rose Marie.

“Det kan alt sammen virke meget ligetil, men alligevel synes jeg, der er noget, der ikke er som det skal være,” skriver hun.

Annoncerne er bygget op som redaktionelle artikler og sundhedsindslag. Først skabes der troværdighed, derefter lokkes der til køb.

Mindst én dansker har allerede betalt 299 kroner.

Metoden er udbredt. Kendte ansigter misbruges for at skabe tillid, og teknologien gør det sværere at gennemskue.

Har man indtastet kortoplysninger på siden, bør man straks kontakte sin bank.

Se også
14-årige Caroline har været savnet i over et døgn: Hjælp familien
Illustrationsfoto

Korte videoer