Togkaos: Flere afgange aflyst

Flere togafgange er tirsdag morgen aflyst. Aflysningerne skyldes personaleforhold.

Pendlere på Fyn må tirsdag morgen væbne sig med ekstra tålmodighed. Flere tog mellem Svendborg, Odense og Ringe er nemlig aflyst.

Det fremgår af GoCollectives hjemmeside, hvor der meldes om aflysninger i begge retninger.

Fra Svendborg mod Odense er afgangene klokken 06.22 og 10.22 aflyst. I den modsatte retning kører toget fra Odense mod Svendborg klokken 09.31 ikke.

Samtidig er afgangen fra Odense til Ringe klokken 07.11 aflyst, ligesom toget fra Ringe til Odense klokken 07.56 heller ikke kører.

Ifølge GoCollective skyldes aflysningerne personaleforhold.

‘Vi beklager de gener, dette kan medføre.’

DAO-skandale eskalerer: Over 50 breve fundet i privat skraldespand

Illustrationsfoto.

Korte videoer