‘Præsterne er her. Der er krise’: Elever i chok efter blodig hændelse midt i skoletiden

Mandag eftermiddag skete der ifølge Københavns Politi et selvmordforsøg på en skole midt i skoletiden. Personen er meget svært kvæstet efter hændelsen, og nu sker en ny udvikling i den tragiske sag

“Det er præster, som er i et kriseberedskab. De er gode til at tale med mennesker i kriser, og det er derfor, præsterne er der,” siger vagtchef Dyhre Sønnichsen tidligt mandag aften. til TV 2 Kosmopol.

Kriseberedskabet er ankommet til Københavns Proffesionshøjskole på Nyelandsvej på Frederiksberg, efter et tragisk selvmordsforsøg blev begået i skolens aula tidligere på dagen klokken 13.41.

Desuden oplyser Københavns Politi, at man nu endelig har identificieret den svært kvæstede mand, der har begået selvmordsforsøget.

“Vi har fundet frem til, hvem vedkommende er, siger vagtchef Dyhre Sønnichsen til mediet og tilføjer, at de pårørende derfor nu er underrettet.

(Artiklen fortsætter under boksen)

Se også
Ukrainsk frontlinjesoldat: Derfor kæmper vi ekstra efter at have besøgt Danmark

Københavns Politi troede først, at der var tale om en arbejdsulykke, men senere lød det, at det formentlig er et selvmordsforsøg, der var sket.

Forsøget skete, da en mand faldt ud over et gelænder, 20 meter ned og landede i skolens aula.

Det skete foran mange af skolens elever, lyder meldingen fra politiet.

Politi var massivt til stede på adressen efterfølgende, hvor også skolens eget kriseberedskab blev sat i gang for at støtte op om vidnerne.

Politiet er ikke længere til stede på skolen, men kriseberedskabet er der altså endnu for at tage hånd om eleverne.

Manden havde ikke nogen tilknytning til skolen.

De seneste meldinger mandag aften lyder, at han stadig er alvorligt kvæstet efter det store fald.

Københavns Politi understreger, at der er intet, der tyder på, at der skal være sket en kriminel handling.

Korte videoer